Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Kategori ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621
ell. Aar-at Given-O Kornaks, Marmoret er Mine-hist ell. Zaroi
Hopaxtw en Statne· Udtrykket bliver saaledes ensbetydende
med potentiel o. lign.; og öijva«t«g betyder altsaa den objek-
tive Mulighed, Ordet har Hensyn til de indre Betingelser,
der maa foreligge, for at en Udvikling overhovedet bliver
mulig. Ordet Mit-arrig kommer saaledes ogsaa til at betyde
Anlæg til noget, Kim, og ligeledes faar det Betydningen
Evne. Det Modsatte, altsaa Aktnaliteten, Virkeligheden, ud-
trykte Ariftoteles ved Ordet svzgysiO energeja, der udtrykker
Td si- Zgyrp sZmtz to en ergo eina—j, det at være i,,Vrerk", være
Virksomhed og Virkelighed, i Modsætning til blot Mulighed og
Tilblivelse.
Kategori: Ved Kategorier forstaar man Grundbegreber, til-
grnndliggende Tretikeformer og Former for det Værende,
Hovedsynspnnkter for en Bedømmelse o. lign. Der findes logiske,
ontologiske, psychologiske, etiske, æstetiske o. s.v. Kategorier. J
erkendelsesteoretisk Henseende er Kategorierne almindelige For-
mer eller destemmelfer for Tingene eller det Værende i Almin-
delighed. Ved Kategorierne bliver noget givet sat eller bestemt
som f. Eks.: Et, Flere, Storrelse, lige, Ting, Virken, o. s. v. Det
er altsaa principielle Udtalelser om det givne, og Ordet Kate-
gori (gr. xatyyogfa af Zaryyogeoa, udtaler) betyder da ogsaa
en Udtalelse. Naar Ordet har faaet den specielle filosofiske eller
erkendelfesteoretiske Betydning skyldes dette A1«istoteles, der er
den egentlige Grundlcegger af Kategorilirren Aristoteles antog,
at der var 10 Kategorier som ,,Udtalelfer« om, som de hojeste
Artsbegreber for det Værende, nemlig: oichfcy ousia, Sub-
stans ell. Væsen (f. Eks· Menneske, Hest), smaa-is, P080n, Kvan-
titet (f.Eks. to Alen, tre Alen langt), Imod-, p0i0n, Kvalitet
(f. Els. hvid, lærd), Egdg n, pros tj, Relation (f. Els. dobbelt,
halv, storre), smii, p0u, et eller andet Sted, Tone-, pote»· paa et
eller andet Tidspnnkt, Tid, »83029ai, kejst·haj, Stilling (egl.: at
ligge), ZZSUY eohejn, at have; at forholde sig (f. Eks· han er
bevæbnet), aotstiy pojein, Virken (egl.: at gorez f. Eks. han
S. Kierkegaard xV 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
