Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Meddelelse, indirekte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
tat af en djra neeessit·as, og jo mere denne er tilstede, desto
tvivlsommere bliver det altid, om Bevægelsen er normal.
Naar man saaledes vil mene, at den kolde, ufrugtbare Nod-
vendighed nødvendigt maa vcere tilstede, saa siger man der-
med, at Ingen kan opleve Doden, for han virkelig doer, hvil-
ket forekommer mig en eras Materialisme. Dog i vor Tid
bekymret man sig mindre om at gjore rene Bevægelser«.
Meddelelse, indirekte: Med Begreber-tre Inderlighed og ,,Eks-
iftens« som Kendemcerker for etisk-religio8 Livssorftaaelse op-
staar der for Kierkegaard et Problem med Hensyn til, hvor-
vidt og da paa hvilken Maade det er muligt at ,,meddele« nogen
noget paa det etisk-religiose Omraade
For Kierkegaard naar til den religiose Inderlighedsbesteiw
1nelse, er dette ikke et Problem for ham: saadan Meddelelse er
mulig. Og han bebreider da ogsaa i »Begrebet Ironi« (1841)
nd fra sit da mere Hegelske Standpunkt Sokrates, at hans
Undervisning ikke har den Alvor, den Pathos, man kunde fordre
hos en saadan Lærer Han gav jo ikke sine Disciple en Anskuelses
rige Fylde, oploftede dem ikke under Jdeernes Himmelhvælving
ved Beskuelsen af deres evige Væsen Til Trods for at han
havde samlet sig om dette ene Punkt: Forholdet til Ungdin-
men, var dette Forhold i Virkeligheden ganske kost, og ikke knyt-
tet ved andet end tilfceldige Erkendelses-Beroringer. Det var
negativt, idet det kun elskede Muligheden, men flyede Virkelig-
heden.
Efter at Kierkegaard, hvad nu end Aarsagen har været, har
faaet Ojet op for den religiose Inderlighed, bliver hans Ud-
gangspnnkt det, at det etisk-religiose primcert bygger paa en
Selvbesindelse (se.: Erindring; yissdiJr oavrdw, gnothj Sautonz
Religiofiteten A.), og at der derfor prineipielt fet ikke paa dette
Omraade kan tilflhde det ene Menneske noget fra det andet —
nemlig fordi ethvert Menneske selv er i Besiddelse af det for-
nodne (og eneste mulige), blot det befinder sig paa sig selv.
Der kan derfor kun blive Spørgsmaal om en ,,indirekte« Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
