Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Modsætning - Modulation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644
for Modsætninger, havde stor Betydning i den hegelske Filososi,
der ved Venægtelse af Gyldigheden af »Modsigelsens Grund-
sætning« mente at kunne »mediere« mellem Modsigelserne,
ligesom bygge Bro over dem, ved at fore dem op i en »hojere«
Betragtning, hvor Modsætninger og Modsigelse tilsyneladende
fortonede sig.
Kierkegaard, der energisk hævder, at der bestaar Modsætninger
og O.)iodfigelser, der ikke kan »medieres«, har som lHelhed den
Sprogbrug, at han kalder de kontreere Modsætninger for relative
Modsætninger og de kontradiktoriske Modsætninger, altsaa de
egentlige »Modsigelser«, for absolnte Modsætninger Jsr· ogsaa
Modsigelsens Grundsætning og: Eksklnsionsprineipet
Modulationt Tonernes, Stemmens ntvungne Stigen og Falden
i en Melodi, Toueovergang, Toneforelse, Stemnieforing
Eks· Il 65 (54): »Hvilken Rigdom i Modnlation i det ægte-
skabelige ,,min" fremfor i det erotiske; det gjenlyder ikke blot
i det forføreriske Øiebliks Evighed, ikke blot i Phantasiens og
Forestillingens illnsoriske Evighed, men i devidsthedens Evig-
hed, i Cvigheds Evighed".
lII 196 (175): ,,...et vist Kast med Hovedet, en Kaad-
hed i Ytringer forvissede mig, at han var en dybere Natur,
der havde mere end eet Udtreek, medens en vis Usikkerhed i
Modulationen antydede, at han var i den forføreriske Alder,
hvor Aandens Modenhed forkynder sig, ligesom Legemets i
en langt tidligere Tid, derved, at Stemmen ofte slaaer over«·
1V 818 (286): «At ogsaa Videnskaben ligesaa fuldt som
Poesie og Kunst forudsætter Stemning baade hos den Pro-
dneerende og den Neeipereude, at en Feil i Modnlationen er
ligesaa forstyrrende som en Feil i Tankens Udvikling, har man
aldeles glemt i vor Tid«.
VI 255 (227): »Nu yttrer hun Noget paa sin umiddelbare
Maade, en lille Modification, stundom blot en Modnlations
Forandring, og jeg tilfredsstilles ved og morer mig over
Bemærkningen«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
