Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Paradox
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659
oprindelige Betydning i hoj Grad haves in mente. Paa den
anden Side har Kierkegaards Brug af Ordet, her-under den
Sammenstilling, Ordet hos ham faar med Ord som absurd
o. lign., i nogen Grad medvirket til en Udvikling af Betydningen
af Ordet Paradox: Kierkegaard-3 Sondring mellem Paradoxet
og det ,,absolnte Paradox« fastholdes ikke altid i Sprogbrugen. —-
Efter at Kierkegaard allerede ret tidligt i sine Papirer har
syslet med Tanken om det paradoxe, og heruuder bl. a. i 1839
har udtalt, at ,,der gives en Anskuelse af Verden, ifolge hvilken
Paradoer er hojere end ethvert System", bryder Paradox-
Jdeen frem i hans Forfatterskab i 1843, og her forst som det
etiske Paradox, og netop saaledes, at Paradox-Tanken sprænger
,,Systemet«, nemlig Hegels System-3 Tankegang paa det etiske
Omraade.
1. Det etiske Paradox. Det er almindelig erkendt, og frem-
gaar da ogsaa tydeligt nok af Hegels Udtalelser, skerlig i hans
,,Philosophie des Rechts«, at den Moralopfattelse, der er inde-
holdt i Hegels System, i iidprceget Grad er en social-etisk Objek-
tivisme, med Afstaudtageu fra enhver Judividualisme· Det,
som for Hegel er Normen i etisk Henseende, er »Aanden«s Ud-
trceden som ,,o"bjektiv Aand« i det konkret Bestaaende, Familien,
det borgerlige Samfund og sa1rlig Staten. Hegels hele Op-
fattelse er en Apoteose af Staten, Staten er det Almene, i
hvis ’Lsnteresser Judividet maa lade sin hele Higen og Tragten
gaa op, Staten er den Moloch, der opsluger alle individuelle
Seerinteresserz (se ogsaa: alnieue, det, og under ,,Systemet«,
S. 730 f.).
J Skriftet ,,Om Begrebet Jroni« (1841) tager Kierkegaard
sit reelle Udgangspunkt i Hegels moralfilosofiske Opfattelse og
bedommer bl. a. Sokrates nd fra dette i Forbindelse med Hegels
Grundsynspunkter for Historieopfattelsen. J Skriftet ,,Frygt og
Breven« (1843) er det formelle lldgangspunkt stadig Hegels
Bestemmelse af det etiske· ,,Det Ethiske er det Almene, og som
saadant igjen det Guddommelige« (IIl 131 (117)). Det etisk
paradoxe kommer nu frem som Problem derved, at der kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
