Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Paradox
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
662
(det begrebsiiiæssige, rent ,,ideelle«) med Værens-Bestem-
melser (faktisk Eksistens). ,,Vanskelighedeu er at faae fat paa
den faktiske Væren, og at faae Guds Idealitet dialektisk ind i
den faktiske Væreu« (1V 285 (209))· Den eneste Vej at gaa er
den: at gaa ud fra Idealiteten i Gudsbegrebet og saa forudsætte
Gennemforelseu af denne Idealitet set i Forhold til Tilværelsen
og dennes Begivenheder »Men hvad er dette Andet end at jeg
har forudsat, at Gnden er til«. Tilværelsen kommer derfor
egentlig knu frem ad anden Ves: Tilværelse kan ikke bevises,
,,meu idet jeg slipper Beviset, er Tilværelsen der«. Dette er et
Spring (se: Springet) Den lidenskabelige Tænken stoder da
bestandig an mod dette Ubekendte, kan ikke komme videre og
kan dog ikke lade være at beskæftige sig dermed. Det Ubekendte
er saaledes en Grændse, eller naar det ses blot logisk: det
absolut Forskellige, men dette set som det, paa hvilket man intet
Kendetegu har. En saadan absolut Forskellighed kan Forstanden
nu end ikke tænke; og ogsaa af den Grund maa det Ubekendte
holdes blot som Grændsen, at det ellers vil være mnnligt at
skelue mellem det Ubekendte (Gndeu) og andre Former for det,
der staar som det Forskellige (det uhyre, det latterlige, o. s. v.).
Men heller ikke som rent logisk-negativ Bestemmelse lader
Forskelligheden sig fastholde ved det Ubekendtes Begreb. Sker
det, er det i Grunden en Fejl i Ræsouuemeutet, ,,og dybest i
Gudsfrygten lnrer vanvittigen den lnnefnlde Vilkaarlighed, der
veed, at den selv har frembragt Gnden« (1V 238 (212)). Man
maa derfor i Forskelligheden anerkende en Lighed og skal Men-
nesket have noget at vide om det Ubekendte, maa det forst og
fremmest af Guden faa Forskelligheden at vide, men kan ikke
fatte denne, da den er en Absolnt-Forskellighed· Anerkeudes
imidlertid Gndens Absolut-Forstellighed fra Mennesket, er Men-
nesket ogsaa absolut forstelligt fra Gndenz ,,meu hvorledes
skulde Forstanden fatte dette? Her synes vi at staa ved et Para-
dox« (1V 240 (214)). Denne Absolut-Iorskellighed kan nu
efter Forudsætningen ikke have sin Grund i, hvad Mennesket
skylder Gudenz thi dette maatte forudsætte et Beslægtetheds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
