- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femtende Bind /
665

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Pathos - Pelagianisme ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

665

til Sandheden, er den subjektive existerende Tænker i sit Eksi-
stensforhold til Sandheden ligesaa negativ som han er positiv.
Dette kan, siger Kierkegaard, ogsaa udtrykkes saaledes, at han
har ligesaa megen Comik som Pathos. Forholdet betrygger
nemlig gensidigt: ,,Den Pathos, der ikke er betrygget ved Comik,
er Illusion, den Comik, der ikke er betrygget ved Pathos, er
Umodenhed« (Vll 76 (68)). Ved Pathos maa altsaa her tænkes
paa en lidenskabelig Optagethed as et bestemt Synspunkt og
Stræben heu imod et absolut og uendeligt Formaal. Dette er
,,det Pathetiskes« forste Udtryk. Den existeutielle Pathos’
væsentlige Udtryk bliver imidlertid Lidelsen: den existerende
maa ade fra alt det umiddelbare, men skal dog fastholde det
endelige. Lidelsen skal være vedvarende Kendemærke: ,,Som
Umiddelbarhedens Tro er paa Lykken, saa er det Religieuses
Tro paa, at netop i Lidelsen er Livet«. Det asgorende (0: det
egentlig religiose) Udtryk for den Existerendes Pathos er imid-
lertid Skyldbevidstheden. — Isr. nærmere eksisterende Tænker,
Existens, Religiositeteu A.

Pelagiauisme: den kristelige Lære, som hyldedes af Pelagius,
en engelsk Munk (omkr. Aar 400). Pelagins nægtede Arve-
syndere og mente, at Mennesket ved egne Kræfter kunde blive
saligt, og at den guddommelige Naade kun virker understottende,
men ikke afgorende. Pelagius lagde herved meget stor Vægt
paa Hævdelsen af Menneskets sri Vilje, og som Modsætning til
denne ndprcegede Viljesfrihedslære udviklede Augustinus sin
Lære om Prædestinationen, Forudbestemmelsen; i Følge denne
Lære var det sornd bestemt, hvem den guddommelige Naade
vilde ndvcelge til Saligheden. Isr. ogsaa Noten til 1 243 (211).

pclagiansk: som henhører Under Pelagins’ Lærdommez se nær-
mere Pelagianisme.

pcrhorrcseerc: afsky, forkaste.
X 370 (Z:26): »Jeg troer ikke ret paa, at en væsentlig dannet
Æsthetiker kunde overtale sig til at gjøre en Skuespillerinde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/15/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free