Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - pneumatisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672
anden«] jo være ganske rigtigt, og maaskee faa mesterligt, at
jeg langtfra t11«æteiiderer at være en Bedømmelse, det kan
være ganske rigtigt, abstrakt-dialektisk i psychologisk Bestem-
melfe at stige fra det psychisk-somatifke til det Psychifke, til
det Pnenmatifke, men dette videnskabelige Udbytte maa dog
ikke forstyrre Tilværelsen J Existentsen er den abstrakte viden-
skabelige destemmelfe as det at være Menneske Noget, som
maaskee er høiere end at veere et enkelt existerende Menneske,
men maaskee ogsaa lavere; men i ethvert Tilfælde er der i
Existentsen lutter enkelte Mennesker".
Uneumatologit Ved Pnenmatologi eller Piienmatik forstaas
Læren om Aanden, Aandsleere. Medens man i det 18.Aarh.,
saaledes Cnethlopcedisterne, ansaa Pneninatologien for en
teologisk-fpeknlativ Sjælelære og ogsaa kaldte den for den spe-
cielle Metafysik, i Modsætning til den almindelige Metafhfik,
fik Puemnatologien i den Hegelske Skole en vis Reiieessance,
idet Begrebet Geist netop her kom i Centrnmz som Folge heraf
ses Hegels bekendte Elev, K.Rosenkrantz’ «Psyrhologie, oder
die Wifsenschaft vom snbjectivem Geiste« (1887), da ogsaa at
være inddelt i: 1) Anthropologi, 2) Phænomenologi og 3) Pnen-
matologi.
.k’ierkegaard nævner knn Ordet et enkelt Sted med Henvis-
ning til fltosenkrantz, hvem han bebrejder en fra hans egen for-
skellig Opfattelse af Begrebet Vane. Rosenkrantz behandler
Vanen rent pshchologifk, altsaa i »Phænomenologien«, medens
Kierkegaard —- dog ud fra en vis negativ Argnmrntation —
mener, den ogsaa horer hjemme i Pnemnatologien, idet »Vane
opftaar, saasnart det Evige gaar nd af Gj·entagelsen« (1V 458
(414)),
Polhouhmitet (gr.710-«125;, megen, Fl. mange, og Zisoxm ell.
Hvo-m, Navn): Mangenavnethed, det at have mange Navne,
Navnei1iængde; se ogsaa Psendonhmitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
