- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femtende Bind /
687

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Religiøsiteten ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

687

Religigsitetcn B.: Dette er hos Kierkegaard det samme som
den egentlige Paradoxreligiositet.

J Religiositeten A. har Jndividet vel et Forhold til det evige.
Thi Jndividet forudsættes her paa et bestemt Tidspnnkt ved
at reflektere paa selve det at eksistere at have besindet sig paa,
at det er evigt, at det er anlagt paa et Forhold til det evige
som et Noget, der er overalt og intetsteds· Men selv Skyld-
bevidsthedens afgorende Bestemmelse er dog stadig indenfor
,,Jmmanensen« o: betegner ikke noget Brnd paa Tænkningen
(jfr. nærmere: Religiositeten A.).

I den paradoxe Religiositet B. — der har Religiositeten A.
med dens etisk-religiose Pathos til Forudsætning, nemlig for
overhovedet at opdage det nye —— kommer der det afgorende
nye Moment til, at Jndividet i Tiden skal forholde sig til det
Evige i Tiden. Det Evige er her set som værende i et bestemt
Tids-Moment, og dette er ,,Udtrykket for, at Existentsen er for-
ladt af det Eviges skjnlte Jmnianents« (V11 562 (498)). Det
Evige er paa et bestemt Sted, ,,og dette er netop Brnddet med
Jmmanensen«.

Det, som skærper dette Brnd til at blive et Brud paa al Tænk-
ning (jfr. nærmere: Paradox, det absiirde, det Evige), er det,
at det skal antages, at noget som efter sit Væsen er nhistorisk,
nemlig evigt, skal tænkes som historisk d. v. s. som tilblevet i et
bestemt Tidsmomentl ,,Guden, den Evige, er blevet til i et be-
stemt Tidsmonient, som et enkelt Menneske". Kierkegaard siger:
,,et Menneske er efter sin Mulighed evig, og bliver sig dette
bevidst i Tiden: det er Modsigelsen indenfor Jmmanentsen.
Men at den efter sit Væsen Evige bliver til i Tiden, fødes-, voxer,
doer, er et Brud med al Tænkning« (V11570(505)). Her at tale
om ,,et evigt Historisk-O en evig Tilbliven, ell.lign., er efter
Kierkegaard ,,en Leg med Ord-O det Historiske bliver herved til
en Mythe, al Teologi bliver til Antropologi.

Dette afgorende nye, der her kommer til, giver den paradox
religioses personlige Stilling nye Karakteristika. Den ,,Pathos«,
der kendetegner den A-religiose, er her skærpet i afgorende

44—»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/15/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free