Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Selvreflexion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
693
var forført-C Og i »Begrebet Angest« hedder det: ,,Enhver
Form af Juderlighedens Udebliven er da enten Activitet-Pas-
sivitet, eller Passivitet-Aetivitet, og hvad enten den er det ene
eller det andet, den ligger i 3elvreflexionen« (1V 451(408)).
Her stiller altsaa Selvrefleksionen sig i Veien for den subjektive
Inderlighed-
Selvrefleksionen kan imidlertid ogsaa blive Grundlaget for
det afgorende Skridt. Den ovenfor nævnte Personlighed, der
har ,,en vis Grad af Reflexion i sig", har nemlig ,,en dunkel
Forestilling om, at der endog maa være noget Evigt i 3elvet«z
men ,,Vanskeligheden, han er stodt paa, kriever et Brud med
hele Uiniddelbarheden og dertil har han ikke Zelv-Neflexion
eller ethisk Reflexionz han har ingen Bevidsthed om et Selv,
der vindes ved den uendelige Abstraktion fra alt Udvortes,
dette —— i Modsætning til lltniddelbarhedens paitklcrdte — nogne,
abstrakte Selv, der er det uendelige Zelvs forste Form, og det
Freinadskyndende i hele den Proees, hvorved et Selv uendeligt
overtager sit virkelige Selv med dets Vanskeligheder og For-
trin" (X1 189 (167)).
Her er altsaa Selv-Refleksionen sat = den etiske Reslexion,
der forer videre frem. Til Trods for, at Kierkegaard her bruger
Udtrykket »Proees«, der leder Tanken hen paa en Hegelsk kon-
tinuerlig Udvikling, maa Tanken dog ikke forskaas paa Hegelsk
Vis. Selvrefleksionen forcr ikke i sig selv hen paa det afgorende
Stadium. Den kan kun eventuelt blive et Grundlag for det
afgorende Skridt: Springet
azaipba201» gr., skandalon: Anstod, 3kandale, Forargelse,
se ncermere under Parade og under Anstød
Eks· 111 125 (11’2): ,,Forsaavidt man leilighedsviis i vor
Tid horer et Svar i Retning af Paradoxet, da lyder det gjerne
saaledes-: det bedonnner man efter Udfaldet. En Helt, der er
bleven sin Samtid-S axaxsszwiop i Bevidsthed af, at han er et
Paradox, der ikke kan gjore sig forstaaelig, tilraaber trostig
Samtiden: Udfaldet skal vel bevise, at jeg var berettiget«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
