Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Sociniansk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696
han bliver til, hvilket er det værste for ham, det nemlig, at
han trods sin Sophistik, der formaaer at gjore ham usynlig
ligesom Mars’s Rnstning, dog maa her frem«.
Xlll 181 (121): ,,... Sophistik er netop Erkjendelsen-3
evindelige Tvekamp med Phirnonienet i Egoisniens Tjeneste,
der netop aldrig kan bringe det til en afgjorende Seier, fordi
Plnenoinenet staaer op igjen ligesaa hnrtigt, som det falder,
og da knn den Erkjendelse, der som frelsende Engel ndriver
Phiriioinenet af Døden og overseetter det fra Doden til Livet,
kan seire, tilsidst seer sig lielirmret af PkJienonienernes uende-
lige Hærskarer«.
omgopooony (gr., 30phrosyne): 3elvbeherskelse, 3indighed,
Sædelighed. — Sophrosyne oar hos Platon en as stardinab
dyderne, der var disse: Vigdoinmen (oorp-Ia, sophia), Tnpper-
heden (d»(s()sfa, andreia.), Retfastsdiglseden (ö»carooijm;, dikaio-
syne) og saa 3ophrosyne.
Els. Xlll 180 (1«21): ,,— hin skjønne harmoniske Eenhed
af Naturbestemmelse og Frihed, som betegnes med Udtrykket
omwpomjisy«.
Spekulatiom Betragtning, Ansknen, aandelig, tænkende Sknen,
anskuende Tænken og Gransken, en Tænkning, der ikke har anden
Genstand end sig selv; en abstrakt og vilkaarlig Konstrneren,
som ikke kan verisieeres, og hvis Sandhedsvwrdi er tvivlsom.
J Filosofiens Historie er Ordet sasrlig knyttet til den roman-
tiske Filosofi, der yndede den Form for Tænkning der knytter
sig til dette Ord. Ofte er Ordet scerlig knyttet til Hegels Filosofi,
og Kierkegaard anvender da ogsaa Ordet — med en nedstettende
Klang —, som eentydigt nced Hegels Tænkning og med den
Baggrund, at Hegelianerne selv yndede at henvise til Hegels
filososiske Resnltater som vnndne ad ,,speknlativ« Vei, gennem
Svetnlatiotr Jndensor den Liegelske Logiks ,,Treheder« —- Be-
grebets Udvikling ad tre Trin — ansaas det tredje Trin for det
egentlig »speknlatioe« (eller »positivt-fornnstige")Trin-Begrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
