Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Springet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698
som paa, at det er en ren Vildfarelse, naar Hegels System
mener at have en saakaldt ,,absolnt« eller sorndscetningslos Be-
gyndelse: Systemet ,,begynder ved det Umiddelbare"; ja,
men begynder det umiddelbart dermed? Nej, ,,Systemets Be-
gyndelse, der begynder ved det Umiddelbare, er. .. selv naaet
gennem en Reflexion.. .. Hvad om vi saa istedetfor at tale
eller dronime om en absolut Begyndelse, tale om et Spring«
(Vll 100, 103 (91, 94)). Det, som forklarer Bevægelsen, er
Springet i Tilværelsen, Springet, der har en Lidenskab, en
lidenskabelig Bevægethed, Pathos, til Forndscetning Overgangen
fra en Tilstand til en anden Tilstand sker ved et Spring, ,,det
qnalitative Spriiig«· ,,C·nl)ver Uendelighedens Bevægelse skeer
ved Lidenskab, og ingen Reflexion kan tilveiebringe en Bevægelse
Dette er det idelige Spring i Tilværelsen, der forklarer Bevæ-
gelsen, medens Mediationen er en Chiinaire« (111 105 (93)).
Selve Udtrykket ,,Springet« har Kierkegaard i scerlig Grad
henfort til Lessing, selv om han synes ad anden Vej at være
naaet til Begrebet. Lessing ndtalte, at historiske Sandheder,
der som saadanne er tilfældige, aldrig kunde blive Bevis for
nødvendige Formistsandheder. Anvendt paa Kristus var det
Lessings Opfattelse, at Kristi historiske Liv, derunder ogsaa hans-
Opstandelse, ikke kunde blive Bevis for at han var Gud (Gnds
Soii). Thi som Lessing udtaler det, ,,unn mit jeuer historischen
Wahrheit in eine ganz andre Klasse von Wahrheiten he1«iiber-
springen und von mir verlangen, daß ich alle meine metaphy-
sischen und moralischen Begrisfe darnach innbilden soll: . . .toenn
das nicht eine nstasaoch sZcJ oiMo ysmg ist, so tveifz ich nicht,
was Aristoteles sonst unter dieser Benennnng verstanden....
Dus, das ist der garstige breite Graven, iiber den ich nicht kom-
men kann, so oft und ernstlich ich auch den Sprnng versncht
habe«·
,,Springet« er nu paa afgorende Punkter af Betydning i
Kierkegaard-3 Tænkning: Vi saa, at enhver Begyndelse efter
Kierkegaard maa ske ved et Spring
I Paradoxlwren er det fremstillet, hvorledes Antagelsen as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
