Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Stadium - Stoicisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
701
et vist Forbehold med Hensyn til en religios Livsbetragtning,
gaar det nævnte Skrift »Stadier paa Livets Vej« (1845) nd paa
en Skildring af tre »Stadier«: det æstetiske, det etiske og det
religiose. Og det religiøse Stadium er, i »Skyldig——Jkke skyl-
dig« med sine rige Jflæt af det personligt oplevede, skildret faa
udforligt, at det religiose Stadium i dette Værk ligesom har
trængt det etiske Stadium til Side og sat det i Skygge.
J Værket »Afsluttende nvidenskabelig Esterskrift til de filo-
sofiske Smuler« (1846) har Kierkegaards Lære om Stadierne
antaget en endnu mere udvidet Form, idet der ind imellem
de tre Stadier indskydes nogle Grænfeomraader, saakaldte
»Confinier", nemlig Jronien og Hnmoren. Rækken af Stadier
bliver herefter følgende: det æstetiske, det ironiske, det etiske,
det humoristiske og det religiose· Kierkegaard ndtrykker det saa-
ledes VlI 492 (436): ,,Der er tre Existents-Sphærer: den æsthe-
tiske, den etiske, den religieuse. Til disse svare to Confinierx
Jronie er Confiniet imellem det Æsthetiske og Etiske; Humor
Confiniet mellem det Etljiske og det Religieuse«»
Denne almindelige Lære om Stadierne faar imidlertid en
særlig Udformning, idet de to nævnte »Eonfinier« tillige kan ——
og naar der er Inderlighed til Stede: vil — tjene som Middel
til at skjule eller forklcede Etiken og Religiositeten» Vi faar da,
naar alle Muligheder lige fra den blotte «Umiddelbarhed« til
den mest paradoxe Religiositet medtages, en Række af følgende
Udseende: »Umiddelbarhedz endelig Forstandighedz Jroniez
Ethik med Jronie som Jneognitoz Humorz Religienfitet med
Hnmor som Jneognito —— og faa endeligen det Christelige,
kjendeligt paa den paradoxe Aecentuation af Existents, paa
Paradoxet, paa Vruddet med Jnimanentsen og paa det Absurde«
(Vll 522 (464))· —- Jfr. Ironi, Hnmorz Etiske, det; æstetisk·
Stoicisme: Den filosofiske Lære, der udviklede-3 af Stoikernez
i Etiken var den præget af et skarpt og strengt Begreb om Dyd
og Pligt; Stoicismen bruges derfor ogsaa som almindeligt Ud-
S· Kierkegaard xv 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
