Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - sub specie æterni ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708
hvorom der spørges, da der spørges om den Dødeliges Udøde-
lighed, hvilket ikke besvares ved at vise, at det Evige er udøde-
ligt, thi det Evige er jo ikke det Dodelige, og det Eviges Udøde-
lighed er en Tautologie og en Misbrug af Ord. Jeg har læst
Prof. Heibergs »Sjæl efter Doden«, ja, jeg har læst den med
Commentar af Provst Tryde. Gid jeg ikke havde gjort det«.
Substans: Ordet Snbstans betyder egtl. det Underliggende
(gr. Haoxekprewz hypokeimenon, der er Aristoteles’ Udtryk for
Snbstans, men ogsaa omi-imorg, hypostasjs, og ooafoy usig,
Væsen), det der ligger til Grund for de vekslende Egenskaber
og Forandringer, den blivende »Bærer« af Kendemcerkerne,
Væsenet Ved Begrebet Snbstans maa færlig tænkes paa Keudes
mærkerne det Selvstændige, Uafhængige, og det Blivende, Ved-
varende. — J Filosofiens Historie er Begrebet Snbstans særlig
knyttet til Spinozas Navn. Substantia, sive Dens, give Natura,
er i Spinozas Filosof1 Hovedbegrebet og Grundbegrebetz Sub-
stansen er det der bestaar ved sig selv og forstaas ved sig selv.
Kierkegaard omtaler et enkelt Ssted Begrebet Substans ved
Henblik paa Spinoza, men hyppigst i mere almindelig filosofisk
Betydning.
Eksxlll 414 (380): »Naar jeg lader Menneskeslægten
produeere Gud, saa er der ingen Strid mellem Gud og Men-
nesket, naar jeg lader Mennesket forsvinde i Gud, er der
heller ingen Strid. Det Sidste gjor aabenbart Solger. Vel
vil han ikke, at Gud maa spinozistisk tænkes som Substants,
men det kommer deraf, at han ikke vil ophæve Andagtens
Jdentitet af det Guddommelige og det Menneskelige«»
1 463f (398): ,,Qvinden er nemlig Substants, Manden er
Reslexion. Hun vælger derfor heller ikke uden Videre, men
Manden frier, hun vælger. Men Mandens Frien er en Spor-
geu, hendes Vaslgen egentlig kun Svar paa et Sporgsmaal·
I en vis Forstand er Manden Mere end Qvinden, i en anden
Forstand uendelig meget Mindre«.
Vll 129 (117): »Man betragter Verdenshistorien, og see,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
