Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - „Systemet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719
det nye Begreb Væsen Paa den anden Side er Væsenet ogsaa
tænkt som forskelligt, nemlig i sin Forskel fra den uvæsentlige
Væren, Skinnet. Det at Væsenet er Eet, maa altsaa betyde,
at det er Jdentitet, eller Enhed i Forskelligheden Gennem-
tænkes nn Begrebet Forskellighed, der bygger paa en Sammen-
ligning, vil man finde, at det har to Sider: Lighed og Ulighed,
der er hinandens Modsætninger. En Mod-Sætning til noget
andet forudsætter imidlertid dette andet som sin Fortid-Sæt-
ning, altsaa som forud-sat. Dette forud-satte er altsaa det
positive (pono, sætter, positum, det satte, ponere, at sætte),
og det mod-satte bliver da det negative. Den identiske Enheds
to »Sider« er altsaa hinanden modsatte d. v. s. Enheden inde-
holder en Modsigelse, og Modsigelsen maa saaledes siges at
ligge i Tingenes Væsen-
Men denne Modsigelse i Væsenets Begreb kan nn ogsaa Ud-
trykkes saaledes, at det positive og det negative som hinandens
Forudsætninger logisk begrnnd er hinanden. Væsenet indeholder
altsaa ogsaa i sig Modsætningen mellem Grund og Følge.
Denne Modsætning siger imidlertid i sig selv klin, at naar det
ene er sat (Grunden), maa ogsaa det andet være sat (Folgen).
Som en almindelig Grund, en Grund, der efter sit Begreb
r sat, har vi imidlertid Begrebet Grundlag eller Snbstrat
(0: det, der er lagt under), eller hvad Snbstrat ogsaa ofte kaldes:
Materien, Stoffet som Begreb. Og den almindelige Folge
er saa den Form, Materien begrebsmæssigt har. Materie og
Form er altsaa Refleksionsbegreber·
J Grund- og Følge-Forholdet ligger ogsaa, at der bestaar et
Refleksionsforhold mellem Væsen og Fænomen. Dette For-
hold mellem Væsen og Fænomen ser vi mest iojnefaldende i
Forholdet mellem Tingen og dens Egenskaber, ligesaa i
Frenomenernes Forhold til en Lov, eller i Forholdet mellem
Kraften og dennes Ytring. Kraften er det Indre, Ytringen
er det Ydre. Jndre og Ydre, Indvortes og Udvortes, er altsaa
ogsaa Refleksionsbegreber, hvoraf altsaa det ene ikke kan tænkes
nden det andet. Derfor er det forkert at adskille disse to og f. Eks.
46s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
