Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Tautologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
739
Ligeledes overfor Hegel ved Droftelseu af Problemet Væren =
Tænken: Hegel maa ved Væren forstaa ,,den abstrakte Gen-
givelse af, eller det abstrakte Forbillede paa, hvad Væren in
eonereto er som empirisk Væren. . .. Men forstaas Væren faa-
ledes, saa er Formelen en Tautologie, det vil sige, Tænken og
Væren betyder Eet og det Samme« (V11 175 (158)).
J en sasrlig Forbindelse maa Tautologibegrebet endnu nævnes
hos Kierkegaard Eet af »Diapsalmata« i Enten-Eller I begynder:
,,Tautologieu er og bliver dog det høieste Princip, den høieste
Tænke-Grundsætning. Hvad Under da, at de fleste Mennesker
bruge den. Den er ei heller saa fattig og kan godt udfylde hele
Livet. Den har en spogende, vittig, underholdende Form, det
er de uendelige Domme. Denne Art Tautologi er den paradoxe
og transcendente« (1 25 (22)). Det har kunnet oplyses, at Kierke-
gaard ved at kalde Tautologien den hoieste Tænke-Grundsæt-
ning har haft Hegels Udtryk om Jdentitetsprincipet (A =A)
for Oje (,,Dieser Satz. . .. ist zunijchst nichts weiter, als der Ans-
drnck der leeren Tautologie«), og at han ved Udtrykket ,,de
uendelige Domme-« i Overensstemmelse med Hegels Udtryks-
maade forstaar Domme, hvori der er fuldstændig Jdentitet
mellem Subjektet og Prædikatet, saa at der bliver Tale om
en Art tautologisk Udsagn, altsaa f. Eks. ,,Det Enkelte er enkelt«,
,,En Rose er en Rose«, »godt er godt«, o. s. v. Og naar denne
Form for Tantologi siges at være paradox og transcendent,
har dette gennem Kierkegaards Papirer kunnet oplyses at ligge
deri, at Tautologieu her er et eu «Æstetikers« Udsagn, der har
et sæt-ligt Forhold til den Sætning, der hos Kierkegaard har
Formen af et ,,Enten-El«ler", nemlig den Grundsætning han
ligesom Hegelianerne kalder ,,S))codsigelsens Grundsætning«, og
som almindeligt kaldes Udelukkelsespriucipet, og som netop
udtrykker, at der gælder et: Enten-Eller mellem to kontradik-
toriske, eller som Kierkegaard kalder dem, ,,absolute" Modsæt-
ninger, det Enten-Eller, som netop blev Kierkegaards Person-
lighedsprotest mod Hegels spekulative Mæglingsforsog mellem
alle Modsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>