Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Tro ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753
ikke kan vcere for en Existerende, der qua Existerende er i det
dialektiske Moment. Abstraktionen slutter Trilogien sammen.
Ganske rigtigt. Men hvorledes gjor den det?«
Tro: J sin Lcere om Paradoxet (,,Phil. Sm11ler") fremhævet
Kierkegaard, at den enkeltes Forhold til Paradoxet enten kan
blive det, at Forstanden ikke har et ,,forstaaende" Sammenstod
med Paradoxet, hvad der giver: Forargelsen paa Paradoxet
(se Forargelse), eller det, at Sammenstodet er ,,lykkeligt«, idet
Forstandens Lidenskab antager Troens Form. J Troen har
altsaa Forstanden anerkendt Paradoxet o: anerkendt, at det er
der. ,,Hvorledes dette skeer, have vi allerede viist, det skeer naar
Forstanden og Paradoxet stode lykkeligen sammen i Øieblikket;
naar Forstanden skaffer sig selv til Side og Paradoxet giver sig
selv hen; og det Tredie, hvori dette skeer er hiin lykkelige
Lidenskab, som vi nn ville give et Navn, om det end jnst ikke
kommer os an paa Navnet. Vi ville kalde den: Tro« (1V 251
(224)). Troen er ikke en Erkendelse »Jngen Erkjenden kan have
dette Absurde til Gjenstand, at det Evige er det Historiske« (1V
254 (2—27)).
En nærmere, og dog bredere, Bestemmelse faar Trosbegrebet
hos Kierkegaard paa Grundlag af hans Bestemmelse (i ,,Afsl.
nv. Efterskr.«) af Sandhedsbegrebet (se: Sandhed). Er Sand-
heden «den objektive Uvished, fastholdt i den meest lidenskabelige
Inderligheds Tilegnelse«, maa denne Definition ogsaa blive en
Omskrivning af Begrebet Tro. Dette siger Kierkegaard da ogsaa
ndtrykkeligt (V11 189 (170)): ,,Den givne Bestemmelse af Sand-
hed er en Omskrivning af Tro. Uden Risico ingen Tro. Tro er
netop Modsigelsen mellem Jnderlighedens uendelige Lidenskab
og den objektive Uvished Kan jeg objektivt gribe Gud, saa troer
jeg ikke, men netop fordi jeg ikke kan det, derfor maae jeg troe;
og vil jeg bevare mig i Troen, maa jeg bestandig passe paa,
at jeg fastholder den objektive Uvished, at jeg i den objektive
Uvished er ,,paa de 70.000 Favne Vand", og dog troer".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
