Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Verdensironien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
delige Jrouis Brug as Modsietiiingsforholdet o: det at man
siger det modsatte af hvad man mener, kan man bruge Udtrykket
Skeebuens Jroui, naar man taler om Tilfælde, der synes at
latterliggore eller spotte noget, eller om eu Hændelse, der til-
stoder en, som venter sig eller er indstillet paa at opleve noget
ganske andet eller modsat. Man taler ogsaa her om Tilfirldets
Ironi.
Denne mere ndefra kommende »Jroui« kan i bredere Forstand
kaldes Verdens Jroni overfor deu enkelte. Og udvides dette
Synspunkt fra en Ironi overfor den enkelte til at gcelde en hel
historisk Virkelighed, vil Jronibegrebet kunne anvendes overfor
hele den historiske Udviklingsgang, særlig naar denne ses i hegelsk
Belysning som en stor Proees, hvor »Jdeeu« skrider frem. Et
givet Udviklingstrin ,,spottes" da af den fortsatte Udvikling,
idet nu noget nyt ,,skal fre1n«, og sejrer over det gamle. Kierke-
gaard udtaler sig f.C-ks. X111363(336) i Overensstemmelse
hermed og i nær Tilknytning til eu Udtalelse af Hegel, hvori
,,Verdens-Jronien (er) meget rigtigt opfattet": »Netop fordi
enhver enkelt historisk Virkelighed bestandig dog kun er Moment
i Jdeeus dirkeliggjorelsy bcerer den i sig selv Spiren til sin
Undergang«.
J deu historiske Udvikling kan optræde Enkeltpersoner af
afgoreude Betydning, saaledes f.Eks. Sokrates, der ved sin
Person og Geruiug, derunder ved siu Ironi, skaber det historiske
Vendepunkt, hvor ,,Subjektivitetens Prineip« — Mennesket
selv som det etiske Priucip —- for forste Gang gores gceldende
i Historier-. Verdens-Irouien er her til Stede ved, at det gamle
falder, besejret af det nye. Naar nu Sokrates dog selv maatte
bode med Livet for fin Virksomhed, kan man med Hegel sige,
at der her var Tale oin en tragisk Ironi, idet Hegel netop
bestemte det tragiske som scerligt trædende frem, hvor noget
bæres frem af en Personlighed, der selv maa bukke under, selv
om hans Prineip sejrer. Kierkegaard gor imidlertid ganske
kousekveut opmærksom paa, at man maa tage sig i Agt for ikke
her at sammenblande det, at Sokrates’ Virksomhed var præget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
