Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Verdensironien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762
af han-3 Ironi, og han selv en Jroniker af Standpunkt, med det,
at han bragte det gamle til at falde og skabte noget nyt; thi
«man (maa) erindre, at det ikke er Soerates’ Ironi, men det
er Verdens Jroni med Socrates« (X111868(841)). Den tragiske
Jroni er med andre Ord knn et Eksempel paa, en Form for
det tragiske. Dette kræver ikke en Jroniker som Offer, men der
kan udmærket ved det nyes Gennembrnd vcere Tale om en
Personlighed af en helt anden Stobnjng Derimod er det netop
en Opfattelse af det tragiske, som Hegel hylder og paa sit forste
Stadium ogsaa Kierkegaard —— at det tragiske Moment frem-
kommer, kostetisk og verdenshistorisk, derved, at det nye, der
bryder frem, vel er berettiget, men de Personligheder, der
bærer det frem, maa gaa til Grunde-
Se ogsaa: Ironi; tragiske, det.
Wescm se Væsen
vianegatjonjs: ad Negationens Vej er tilligemed vja eminen—
tiæ, ad Fortrinlighedens Ves, hos Skolastikerne Udtryk for to
Maader at bestemme Guds Egenskaber. Se nærmere Noten til
lV 238 (212).
Widersprmh: Modsigelse Tilligemed Gegensatz, Gegenteil,
lHegels- Udtryk for det, der forer over i »«Jkegationen« af Be-
grebet, se na-r1nere: Negative, det.
Viljeus Frihed: Om Begrebet Viljesfrihed eller «Friheden",
der optrasder i saa mange forskellige Vetydninger i Tænkningens
Historie, kan for Flierkegaards Vedkommende forst det negative
sastslaa«5, at han ikke hylder Friheden som den traditionelle saa-
kaldte ,,Valgfrihed«, libertas jndifiereiitim, eller liberum arbi—
trium (s.d.). «Ieg forveksler ingenlunde lide-rum arbitrium
med den sande positive Frihed« (lI 188 (157)). Kierkegaard
kalder den endog en »Tankesllting« og «noget, der intetsteds
har hjemme« (lV 354 (L«320), 420 (381)).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
