Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
virkelig elsker mig, og at jeg virkelig elsker hende, ikke som
om vort Ægteskab ikke i Aarenes Løb skulde have opnaaet
ligesaa megen Fasthed som de fleste Andres, men det glæder
mig endnu bestandig at forynge vor første Kjærlighed og
dette atter saaledes, at det for mig har ligesaa megen religiøs
som æsthetisk Betydning; thi Gud er ikke bleven mig saa
supramundan, at han ikke skulde bekymre sig om den Pagt,
han selv haver stiftet mellem Mand og Qvinde, og ·jeg er
ikke bleven saa aandelig, at ikke ogsaa den verdslige Side af
Livet skulde have sin Betydning for mig. Og Alt det skjønne,
der laae i den hedenske Erotik, har sin Gyldighed iChristen-
dommen, forsaavidt som det lader sig forbinde med Ægte-
skabet. Denne Foryngen as vor første Kjærlighed er ikke
blot en veemodig Stuen tilbage, eller en poetisk Erindren
af det Oplevede, hvorved man tilsidst hilder sig selv; alt
Sligt udmatter; — den er en Handlen. Det Øieblik kan
overhovedet komme tidlig nok, da man maa lade sig nøie
med at erindre; saa længe som muligt bør man holde Livets
friske Værd aabent. Du derimod, Du lever virkelig as Rov.
Du lister Dig ubemærket paa Folk, stjæler deres lykkelige
Øieblik deres skjønneste Øieblik fra dem, stikker dette Skygge-
billede i Din Lomme som den lange Mand i Schlemihl og
tager det frem, naar Du ønsker det. Du siger vel, at de
Vedkommende Jntet tabe derved, at de ofte maaskee ikke selv
vide, hvilket der er deres skjønneste Øieblik; Du mener, at
de tvertimod bør være Dig takskyldige, fordi Du ved Dit
Studium af Belysning, ved Dine Trylleformularer har ladet
dem vise sig forklarede i overvættes Øieblikkes overnaturlige
Størrelse Maaskee tabe de Intet derved, og det bliver dog
et Spørgsmaal, om det ikke lod sig tænke, at de beholdt en
Erindring derom, som altid blev dem smertelig; men Du
taber, Du taber Din Tid —— Din Ro — Din Taalmod til
at leve; thi Du veed meget godt selv, hvor utaalmodig Du
er, Du der engang skrev mig til, at Taalmodighed til at
bære Livets Byrder maatte dog være en overordentlig Dyd,
Du følte ikke engang Taalmod til at gide leve. Dit Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
