Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Du stundom kan lægge for Dagen, har noget Nobelt ved sig,
men desuagtet troer jeg, at der atter her skjuler sig en vis For-
nemhed. Jeg vil ikke erindre om enkelte excentriske Yttringer
deraf, det var Synd saaledes at fordunkle aldeles det Gode,
der kan være hos Dig; derimod vil jeg erindre Dig om en
lille Begivenhed i Dit Liv, som det ikke kan være skadeligt
for Dig at blive mindet om. Du fortalte mig engang, at
Du paa en Spadseretonr gik bag efter to fattige Koner.
Min Skildring af Situationen har maaskee i dette Øieblik
ikke den Livlighed, som Din havde, da Du kom styrtende op
til mig, ene beskjeftiget med denne Tanke. Det var to Koner
fra Ladegaarden. De havde maaskee kjendt bedre Dage ; men
dette var glemt, og Ladegaarden er just ikke det Sted, hvor
man opelsker et Haab. Jdet den ene tog og bød den anden
en Priis, sagde hun: hvo der havde fem Rbd. Hun er maa-
skee selv bleven overrasket af dette dristige Ønske, som ogsaa
ubønhørt gjenlød hen over Glacierne. Du traadte til, Du
havde allerede taget Din Tegnebog op og en Femrigsdaler-
seddel frem, førend Du gjorde det afgjørende Skridt, for at
Situationen kunde beholde den behørige Elasticitet, for at hun
ikke for tidlig skulde ahne Noget. Du traadte til med en
vis næsten underdanig Hoflighed, som det sømmer sig for en
tjenende Aand; Du gav hende de fem Rigsdaler og forsvandt.
Du frydede Dig ved Tanken om, hvilket Indtryk det nu
vilde gjøre paa hende, om hun deri vilde see en guddommelig
Tilskikkelse, eller om hendes Sind, der maaskee allerede ved
mange Lidelser havde udviklet en vis Trods, snarere næsten
med Foragt vilde vende sig mod den guddommelige Styrelse,
der her ret antog Charakteer af Tilfældighed. Du fortalte,
at det gav Dig Anledning til at overveie, om ikke den al-
deles tilfældige Opfyldelse af et saadant tilfældigt yttret
Ønske netop kunde bringe et Menneske til Fortvivlelse, fordi
derved Livets Realitet blev negeret i sin dybeste Rod. Det,
Du altsaa vilde, var at spille Skjebnen, det Du egentlig
frydede Dig veds var den Mangfoldighed as Reflexioner, der
herfra lod sig udspinde. Jeg vil nu gjerne indrømme Dig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
