Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
blot paa det Tilfældige, og at i det Øieblik Du gjør dette
til Hovedsagen, Du aldeles glemmer, hvad Du er Dine Nær-
meste skyldig. Jeg veed meget vel, at Du ikke mangler sophi-
stisk Kløgt til. at besmykke eller ironisk Smidighed til at
underbyde, Du vil derfor vel svare: jeg er ikke saa storartig,
at jeg skulde indbilde mig at være den, der kan virke for det
Hele, det overlader jeg de Udmærkede, naar jeg blot kan
virke for noget ganske Enkelt, er jeg tilfreds. Men dette er
i Grunden en uhyre Løgn; thi Du vil slet ikke virke, Du
vil experimentere, og fra dette Synspunkt betragter Du Alt,
ofte med megen Frækhed; og Virksomhed er altid Gjenstand
for Din Spot, som da Du engang yttrede om en Mand, der
paa en latterlig Maade var kommen af Dage, Noget der da
gottede Dig i mange Dage, at man vidste forresten Intet om
hans Livs Betydning for det Hele og det Store, men nu
kunde man sige om ham, at han i Sandhed ikke havde levet
forgjeves.
Som sagt, det Du vil være er — Skjebnen. Stands
nu et Øieblik. Jeg agter ikke at præke for Dig, men der er
en Alvor, som jeg veed Du har endog en ualmindelig dyb
Agtelse for, og Enhver, som har Magt nok til at fremkalde
den hos Dig, eller Tillid nok til Dig til at lade den frem-
træde hos Dig, vil iDig, det veed jeg, see en ganske Anden.
Tænk Dig, for at tage det Høieste, tænk Dig, at Alts al-
mægtige Ophav, at Gud iHimmelen saaledes blot vilde sætte
sig som en Gaade for Menneskene, vilde lade hele Menneske-
slægten svæve i denne rædsomme Uvished, vilde der da ikke
være Noget, der vilde oprore sig derimod i Dit Inderste,
vilde Du noget Øieblik kunne udholde denne Qval, eller vilde
Du noget Øieblik kunne bringe Din Tanke til at fastholde
denne Rædsel! Og dog maatte han vel nærmest, om jeg saa
tor sige, bruge dette stolte Ord: hvad vedkommer Mennesket
mig. Men derfor er det heller ikke saaledes; og naar jeg
udsiger, at Gud er ubegribelig, da opløfter min Sjæl sig til
det Høieste, det er netop i de saligste Øieblikke, at jeg udsiger
det, ubegribelig, fordi hans Kjærlighed er ubegribelig, ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
