Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
derved allerede er altereret, idet der dog er paatænkt en
Skilsmisse mellem Kjærlighed og Ægteskab Spørgsmaalet
er, om det væsentligt tilhører Ægteskabet ved Tvivl om
Muligheden af at realisere den første Kjærlighed at tilintet-
gjøre denne, for gjennem denne Tilintetgjørelse ak mulig- og
virkeliggjøre den ægteskabelige Kjærlighed, saa at Adam og
Evas Ægteskab egentlig blev det eneste, hvori den umiddelbare
Kjærlighed var bevaret ukrænket, og det igjen nærmest af den
Grund, som Musæus meget vittigt udhæver, at der ikke var
Mulighed af at elske nogen Anden. Spørgsmaalet bliver, om
ikke den umiddelbare, den første Kjærlighed ved at være op-
taget i en høiere concentrisk Umiddelbarhed var sikkret mod
denne Skepsis, saa at den ægteskabelige Kjærlighed ikke be-
høvede at nedploie den første Kjærligheds skjønne Forhaab-
ninger, men den ægteskabelige Kjærlighed var selve den første
Kjærlighed med en Tilsætning af Bestemmelser, der ikke
forringede, men forædlede den. Det er et vanskeligt Problem
at vise, og dog er det af uhyre Vigtighed, for at vi ikke i
det Ethiske skulle faae en lignende Kløft, som i det Jutellec-
tuelle mellem Tro og Viden. Og skjønt, kjære Ven, det vil
Du ikke nægte mig (thi ogsaa Dit Hjerte har dog Følelse for
Kjærlighed, og ogsaa Dit Hoved kjender kun altfor vel Tviv-
lene), skjønt vilde det dog være, om den Christne turde kalde
sin Gud Kjærlighedens Gud saaledes, at han ogsaa derved
tænkte paa hiin uudsigelige salige Følelse, hiin evige Magt i
Verden — den jordiske Kjærlighed Forsaavidt jeg derfor i
det Foregaaende har antydet den romantiske Kjærlighed og
den reflekterende som de discursive Standpunkter, faa vil det
her ret vise sig, hvorvidt den høiere Eenhed er en Tilbage-
venden til det Umiddelbare, hvorvidt denne, foruden det Mere,
den indeholder, tillige indeholder hvad der·laae i det Første
Det er nu klart nok, at den reflekterende Kjærlighed bestandig
fortærer sig selv, og at den ganske vilkaarligt snart standser
paa eet Punkt, snart paa et andet, det er klart, at den viser
ud over sig selv til et Høiere, men Spørgsmaalet er, om
dette Høiere ikke strax kan træde iForbindelse med den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
