- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
38

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

Familiefader med sire velsignede Børn, som han gjerne saae
paa Bloksbjerget.

Forsaavidt der nu skulde ligge Noget i hvad de sige, saa
maatte det jo være en Adskillelse af Elskov og Ægteskab,
saaledes at Elskoven blev henlagt til eet Tidsmoment, Ægte-
skabet til et andet, men Elskov og Ægteskab bleve uforenelige.
Man udfandt da ogsaa snart, hvilket Tidsmoment det var at
Elskoven hørte hjemme i — det var Forlovelsen, Forlovelsens
skjønne Tid. Med en vis lavkomisk Bevægelse og Rørelse
veed de at snakke hist op og her ned, om hvad det er at nyde
Forlovelses Dagene. Jeg maa nu tilstaae, at jeg aldrig har
havt Stort tilovers for disse Forlovelsens forliebte Slikkerier,
og jo mere man vil gjøre af dette Afsnit, desto mere fore-
kommer det mig at ligne den Tid, mange Mennesker bruge,
naar de ville i Vandet, førend de springe ud, ihvilken de
gaae op og ned ad Flydebroen, jage snart en Haand snart
en Fod i Vandet, synes, at det snart er for koldt, snart
for varmt. Dersom det nu virkeligt forholdt sig saaledes, at
Forlovelsen var den skjønneste Tid, saa indseer jeg i Sandhed
ikke, hvorfor de, og hvis de havde Ret, hvorfor man gifter
sig. Imidlertid gifte de sig dog med al mulig fpidsborgerlig
Præcision, naar Tanter og Coufiner, Naboer og Gjenboer
finde det passende, Noget, der røber den samme Døsighed og
Slaphed som den, at ansee Forlovelsen for den skjønneste Tid.
Naar galt skal være, saa holder jeg dog mere af disse dum-
dristige Mennesker, der alene finde Behag i at springe ud.
Det er dog altid Noget, om end Bevægeler aldrig bliver
saa storartet, Bevidsthedens Gysen aldrig saa forfriskende,
Billiens Reaction aldrig saa energisk, som naar en kraftig
mandig Arm omflutter den Elskede fast og dog ømt, med
Magt og dog saaledes, at hun netop føler sig fri i dette
Favnetag, for for Guds Aafyn at styrte sig ind i Tilværel-
sens Hav. ·

Dersom nu en saadan Adskillelse af Elskov og Ægteskab
havde nogen Gyldighed, uden i nogle taabelige Menneskers
eller rettere Umenneskers tomme Hoveder, der ligesaa lidet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free