Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Dit hele Væsen finder Hvile ; og om Du end kunde synes lidt for
erfaren, saa er det dog Din første Kjærlighed, derom er Du
overbeviist. »Hun er smutE« — naturligt; »hndig« —— ih
bevares; »og dog ligger hendes Skjønhed ikke i det Nor-
male, men i Eenheden af det Mangfoldige, i det Tilfældige,
idet Selvmodsigende;« »hun er sjælelig« — det kan jeg
tænke; »hun kan hengive sig i et Indtryk, saa det næsten
sortner for Ens Øine; hun er let, kan som en Fugl gynge
sig paa en Green, hun har Aand, Aand nok til at belyse
hendes Skjønhed, men heller ikke mere.« Den Dag er kom-
men, der skal forsikkre Dig Befiddelsen as Alt, hvad Du eier
i Verden; en Besiddelse, Du da forøvrigt er sikker nok paa.
Du har udbedet Dig den Gunst at maatte meddele hende den
sidste Olie. Længe har Du allerede ventet i Familiens Spise-
stue, en vims Kammerpige, fire Sk fem nysgjerrige Cousiner,
en ærværdig Tante, en Friseur, er flere Gange ilet Dig forbi.
Du er allerede halv ærgerlig derover. Da aabner Døren til
Dagligstuen sig sagte, Du kaster et flygtigt Blik derind, det
glæder Dig, at der ikke er en Sjæl, at hun har havt den
Takt at fjerne alle Uvedkommende endogsaa af Dagligstuen.
Hun er smuk, smukkere end nogensinde, der er en Beaandelse
over hende, en Harmoni, af hvis Svingninger hun endnu
selv er gjennembævet. Du forbauses, hun overgaaer selv
Dine Drømme, ogsaa Du forvandles, men Din sine Reflexion
skjuler øieblikkelig Din Bevægethed, Din Ro virker endnu
mere forførerst paa hende, kaster en Attraa ind i hendes
Sjæl, der gjør hendes Skjønhed interessant. , Du nærmer Dig
til hende; ogsaa hendes Pynt giver Situationen det Ual-
mindeliges Præg. Endnu har Du ikke sagt et Ord; Du seer
og dog som om Du ikke saae, Du vil ikke besvære hende med
forliebte Tølperagtigheder, men endog Speilet kommer Dig til
Hjælp. Du befæster et Smykke paa hendes Bryst, som Du
allerede den første Dag har soræret hende, den første Gang
Du kyssede hende med en Lidenskab, der i dette Øieblik søger
sin Bekræftelse; hun har selv gjemt det, Ingen har vidst det.
Du tager en lille Vouquet, der kun indeholder en eneste Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
