Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Kirken fine Arme ud efter hende, og før den giver mig hende
tilbage, vil den først trykke et Brudekys paa hendes Læber-
ikke det Brudekys, jeg gav al Verden for; den udftrækker
allerede sine Arme for at savne hende, men dette Favnetag
skal bringe al hendes Skjønhed til at falme, og da vil den
kaste hende hen til mig og sige, formerer Eder og vorder
frugtbare. Hvad er det for en Magt, der vover at trænge
sig ind imellem mig og min Brud, den Brud, jeg selv har
valgt, og som har valgt mig. Og denne Magt vil befale
hende, at være mig tro, behøver hun da en Befaling ; og der-
som hun blot blev mig tro, fordi en tredie Mand, som hun
da elskede mere end mig, befalede det! Og den byder
mig at være hende tro, behøver man at byde mig det,
jeg som med hele min Sjæl tilhører hende! Og denne
Magt beftemmer vort Forhold til hinanden, den siger, at jeg
skal byde, og hun skal lyde; men om jeg nu ikke vil byde,
om jeg føler mig for ringe dertil. Nei hende vil jeg lyde-
hendes Vink er for mig en Befaling, men en fremmed Magt
vil jeg ikke bøie mig under. Nei, jeg vil flygte langt bort
med hende, medens det endnu er Tid, og jeg vil bede Natten
at skjule os, og de tause Skyer at fortælle os Eventyri
dristige Billeder, som det sømmer sig en Brudenat, og under
den uhyre Himmelhvælving vil jeg berufe mig i hendes Yn-
digheder, ene med hende, ene i den hele Verden, og jeg vil
styrte mig ned i hendes Kjærligheds Afgrund; og min Læbe
er stum, thi Skyerne ere mine Tanker, og mine Tanker ere
Skyer; og jeg vil raabe og befværge alle Magter i Himlen
og paa Jorden, at Jntet maa forstyrre min Lykke-3 og jeg vil
tage dem i Eed og jeg vil lade dem tilsværge mig dette. Ja
bort, langt bort, at min Sjæl atter kan blive sund, at mit
Bryst atter kan aande, at jeg ikke skal qvæles i denne qvalme
Luft — bort» —- Ja bort, det vilde jeg ogsaa sige: prooul,
o prooul Vte pkokani. Men har Du ogsaa betænkt, om hun
vil følge Dig paa denne Expedition? »O«vinden er fvag«;
nei hun er ydmyg, hun er Gud langt nærmere end Manden.
Dertil kommer, at Kjærlighed er for hende Alt, og hun vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
