Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
vis Forstand er der foregaaet en Forandring, og det er den,
jeg nu vil betragte, hvad man kunde kalde Elskerens og El-
skerindens Metamorphose til Brud og Brudgom. Jdet den
første Kjærlighed henfores til Gud, skeer dette saaledes, at
de Elskende takke Gud derfor. Herved foregaaer en for-
ædlende Forvandling Den Svaghed, der ligger Manden
nærmest, er at indbilde sig, at han har erobret den Pige,
han elsker; han føler sin Overlegenhed heri, men dette er
ingenlunde æsthetisk. Jdet han derimod takker Gud, da yd-
myger han sig under fin Kjærlighed, og det er i Sandhed
langt skjønnere, at tage den Elskede som en Gave af Guds
Haand, end at have undertvunget al Verden for at erobre
hende. Dertil kommer, at Den der i Sandhed elsker, hans
Sjæl vil ikke finde Hvile, førend han saaledes har ydmyget
sig for Gud; og den Pige, han elsker, er ham i Sandhed
for meget til at turde tage hende endog i den skjønneste og
ædleste Forstand som et Bytte. Og skulde det glæde ham at
erobre og erhverve hende, saa vil han vide, at den daglige
Erhverven gjennem et heelt Liv er passende, ikke en kort
Forliebelses overnaturlige Kraft. Dog dette skeer jo ikke som
om der var gaaet en Tvivl iforveien, men det skeer umid-
delbart. Det egentlige Liv i den første Kjærlighed bliver
altsaa tilbage, men det Fuselagtige, om jeg saa tør sige, bort-
tages. Det andet Kjøn er det naturligere for at føle Over-
vægten, at ligge under for den, og om hun end føler sig
glad og lykkelig i det at være Jntet, faa er det dog let paa
Veie til at blive noget Usandt. Naar hun nu takker Gud
for den Elskede, da er hendes Sjæl sikker mod at lide ; der-
ved at hun kan takke Gud, fjerner hun Den, hvem hun elsker,
blot saa meget fra sig, at hun ligesom kan trække Veiret.
Og dette skeer ikke som Følge af en ængstende Tvivl, en saa-
dan kjender hun ikke, men det skeer umiddelbart.
Jeg antydede allerede .i det Foregaaende, at den om
end illusoriske Evighed, der var i den første Kjærlighed
gjorde den sædelig. Jdet nu de Elskende henføre deres Kjær-
lighed til Gud, faa vil denne Tak allerede give den et abso-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
