Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
af Sigte. Men hans Kone, maaskee har hun dog virkelig
elsket ham, og maatte det da ikke være forfærdeligt for hende
at høre paa. Dertil kommer, at der laae noget Uanstændigt
i den hele Situation. Det er nemlig saa langt fra, at en
Forstands-Reflexion gjør Ægteskabet sædeligt, at den egentlig
gjør det ufædeligt. Den sandselige Kjærlighed har kun een
Forklarelse, hvori den er lige æsthetisk, religiøs og ethisk, det
er Kjærligheden; den forstandige Beregning gjør den ligesaa
uæsthetisk som irreligiøs, fordi det Sandselige ikke er i sin
umiddelbare Ret. Den der altsaa gifter sig for det og det
o. s. v., han gjør et ligesaa uæsthetisk som irreligiost Skridt.
Hans Hensigts Godhed hjælper slet ikke; thi Feilen er netop
den, at han har en Hensigt. Dersom en Qvinde giftede sig.
for, ja slig Galskab har man da hørt i Verden, en Galskab-
der synes at give hendes Ægteskab et uhyre »hvorfor«, for
at føde Verden en Frelser, saa var dette Ægteskab ligesaa
uæsthetisk som usædeligt og irreligiost. Det er Noget, man
ikke ofte nok kan gjøre sig klart. Der er en vis Classe af
Forstands-Mennesker, der med en uhyre Foragt see ned paa
det Æsthetiske som Tant og Barneværk, og som i deres
jammerlige Teleologie troe sig høit hævede derover; men det
er lige det Modsatte, slige Mennesker ere ved deres For-
standighed ligesaa usædelige som næsthetiske. Man gjør derfor
altid bedst i at see paa det andet Kjøn, der baade er det
meest religiøse og det meest æsthetiske.· Vertens Exposition
var forøvrigt triviel nok, og jeg behøver ikke at fremstille
den; derimod vil jeg ende denne Betragtning med at ønske en-
hver saadan Ægtemand en Xantippe til Kone og saa vanartede
Børn som muligt, saa kan han haabe at være iBesiddelse af
Betingelsen for hans Hensigts Opnaaelse.
At nu Ægteskabet forøvrigt virkelig er en Skole for
Charakteren, eller, for ikke at bruge et saa philistrostUdtryL
er Charakterens Genesis, det vil jeg gjerne indrømme, me-
dens jeg naturligviis bestandig maa holde paa, at Enhver,
der gifter sig af den Grund, snarere maatte henvises til
hvilkensomhelst anden Skole end til Kjærlighedens Dertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
