- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
90

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

oplyse Dig om det Skjønne i, at et Menneske kan være Alt
· for et andet, uden at nogensomhelst endelig eller enkelt Ting
erindrer derom. Jeg kan med desto større Dristighed tale
om dette Punkt, fordi hun visselig ikke kommer til at ftaaei
Skyggen. Hun har ikke trængt til mig ; det var ikke en fattig
Pige, jeg ægtede, mod hvem jeg, som Verden med al mulig
Foragt for sig selv siger, gjorde en Velgjerning; det var ikke
en forskruet Fjante, som jeg af andre Grunde ægtede, og som
jeg nu ved min Viisdom bragte noget Godt ud af. Hun var
uafhængig og hvad mere er, saa nøisom, at hun ikke behøvede
at lade sig sælge; hun var sund, sundere end jeg, om end
mere heftig. Hendes Liv kunde naturligviis aldrig være saa
bevæget som mit, eller saa reflekteretz jeg kunde maaskee ved
min Erfaring frelse hende fra mangen Vildfarelse, men hendes
Sundhed gjorde det overflødigt Hun skylder mig i Sandhed
Intet, og dog er jeg Alt for hende. Hun har ikke trængt
til mig, men derfor har jeg dog ikke været ligegyldig; jeg
har vaaget over hende og sover endnu som Nehemias bevæb-
net, for at gjentage et Udtryk, der ved en lignende Leilighed
slap mig af Munden, og for at vise Dig, at jeg ikke har
glemt Din sarkastiske Bemærkning at det maatte være til stor
gene for min Kone. Min unge Ven, Sligt bekymrer mig
ikke, som Du og kan see deraf, at jeg gjentager det, og det
forsikkrer jeg uden Vrede. Saaledes har jeg været slet Jntet
og dog Alt for hende. Du derimod har været Alt for en
Mængde Mennesker, og i Grunden har Du slet Jntet været
for dem. Og sæt ogsaa, at Du var istand til i de temporære
Berøringer, Du indgaaer med Mennesker, at udstyre En og
Anden med en saadan Skat af det Jnteressante, at vække
ham til saa megen Produktivitet i sig selv, at han havde nok
for sit Liv, Noget der vel forøvrigt er umuligt, sæt, han
virkelig vandt ved Dig: Du selv, Du —— tabte; thi Du havde
jo dog ingen Enkelt fundet, Du kunde ønske at være Alt for,
og om det end laae i Din Storhed, saa er i Sandhed denne
Storhed saa smertelig, at jeg vil bede Gud befrie mig.

Det er denne Tanke, man sorst og fremmest maa knytte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free