- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
94

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

ledes, at det Alt Forbindende dog er gaadefuldt skjult, det
ene Forhold sindrigt slynget i det Andet, saa at man kun
ahner Sammenhænget, tænk Dig dette Familiens forborgne
Liv i sig selv omklaedt med en saa skjøn, ydre Form, at man
intetsteds støder an paa det Haarde i Sammenfoiningen, og
tænk Dig nu Dit Forhold dertil. En saadan Familie vilde
netop behage Dig, og Du vilde maaskee ofte glæde Dig ved
at komme i den, Du vilde ved Din Lethed snart være lige-
som fortrolig i den. Jeg siger »ligesom«z thi at Du ikke
blev det, og at Du, da Du altid vil blive en Fremmed og
Udlænding, ikke kan blive det, det er klart. Man vilde ansee
Dig for en velkommen Gjest, man vilde maaskee være venlig
nok til at gjøre Dig Alt saa behageligt som muligt, man vilde
være forekommende imod Dig, ja man vilde behandle Dig som
man behandler et Barn, man holder af. Og Du, Du vilde
være uudtømmelig i Opmærksomhed, opfindsom sor paa alle
Maader at glæde Familien. Jkke sandt, det var jo meget
skjønt, og Du kunde vel i et enkelt bizart Øieblik fristes til
at sige, at Du brød Dig ikke om at see Familien i Slaabrok,
eller Frøkenen i Slæber, eller Fruen uden Kappe, og dog
ligger der for Dig, naar Du vil see nøiere til, en uhyre Yd-
mygelse i Familiens rigtige Adfærd imod Dig; saaledes maatte
enhver Familie bære sig ad, og Du blev den Ydmygede.
Eller troer Du da ikke, at Familien gjemmer et ganske andet
Liv for sig selv, der er dens Helligdom, troer Du ikke, at
enhver Familie endnu har Huusguder, om den end ikke sætter
dem i Forværelset. Og skjuler der sig ikke i Din Yttring en
saare sorsinet Svaghed; thi jeg troer virkelig ikke, at Du
kunde taale at see Din Kone, hvis Du nogensinde blev gift,
i Neglig6e, med mindre denne Dragt var en Pynt betegnet
paa at behage Dig. Du mener vel, at Du har gjort meget
for Familien for »at underholde den, for at udbrede en vis
æsthetisk Glands over den, men sæt Familien agtede dette»
saare lidet i Sammenligning med det indre Liv, den eier.
Saaledes vil det gaae Dig i Forhold til enhver Familie, og
der ligger en Ydmygelse deri, hvor stolt Du end er. Jngen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free