Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 -
end Virkeligheden, hvorledes Vingerne skyde sig frem, medens
Du selv som en gammel erfaren Fugl giver dem en Forestil-
ling om, hvad et Vingeflag er, hvormed man overflyver hele
Tilværelsen; eller naar Du foretager en lignende Øvelse med
unge Piger, og studerer Forskjellen i Flugt, at man i den
mandlige Flugt hører Vingeslaget, hvorimod den qvindelige
er som en hendrømmende Roen — naar man seer dette, hvo
kan da blive vred paa Dig paa Grund af den Kunst, hvormed
det skeer, og hvo burde ikke blive vred paa Dig for den Let-
sindighed, der ligger deri. Du kan rigtignok sige om Dit
Hjerte, som der staaer i den gamle Vise:
Mein Herz ift wie ein Taubenhaus:
Die Eine ftiegt herein, die Andre fliegt heraus,
kun at man Dig betrceffende ikke saa meget seer, at de flyve
ind, som man bestandig seer nye flyve ud. Men saa skjønt
et Billede et Dueslag end forresten er af et stille huusligt
Hjem, saa maa det i Sandhed ikke tages paa denne Maade.
Og er det ikke smertefuldt og veemodigt saaledes blot at lade
Livet gaae sig forbi, uden nogensinde at vinde Fasthed deri;
er det ikke veemodigt, min unge Ven, at Livet aldrig faaer
Jndhold for Dig. Der ligger noget Veemodigt i den Fø-
lelse, at man bliver ældre, men det er et langt dybere Vee-
mod, der griber En, naar man ikke kan blive det. Jeg føler
netop i dette Øieblik med hvor megen Ret jeg kalder Dig:
min unge Ven. En Afstand af syv Aar er just ingen Evig-
hed, Forstands-Modenhed vil jeg ikke rose mig af fremfor
Dig, men vel af Livs-Modenhed. Ja jeg føler, at jeg virke-
lig er bleven ældre ; men Du holder endnu bestandig fast ved
Ungdommens første Overraskelse. Og naar jeg stundom, om
end sjeldnere, føler mig træt i Verden, saa er det tillige for-
bunden med en stille Opløftelse, jeg tænker da paa de skjønne
Ord: Salige ere de, som hvile fra deres Gjerningen Jeg
indbilder mig ikke, at have havt en stor Gjerning iLivet, jeg
har ikke vraget den, der blev mig anviist, og om den end
var ringe, saa har det jo tillige været min Gjerning, at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
