- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
102

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

give en Forestilling om det over Sandseligheden hævede
Aandelige, da siger man en Qvinde, vil man give en Fore-
stilling om det Sandselige, da siger man en Qvinde; naar
man vil betegne Uskyld ihele sin opløftende Storhed, saa
siger man en Qvinde, naar man vil betegne den deprimerede
Følelse af Skyld, da siger man en Qvinde. J en vis For-
stand er derfor Qvinden fuldkomnere end Manden og det
udtrykker Skriften saaledes, at hun har mere Skyld. Naar
Du nu igjen erindrer, at Kirken kun forkynder Qvindens al-
mindelige menneskelige Lod, saa skjønner jeg ikke, at deraf
kan fremgaae noget for den første Kjærlighed Foruroligende,
men vel for den Reflexion, der ikke forstaaer at fastholde
hende paa denne Mulighed. Desuden gjør Kirken jo ikke
Qvinden blot til Slave, den siger, »og Gud sagde, jeg vil
gjøre Adam Selskab-C et Udtryk, der har ligesaa megen
æsthetisk Varme som Sandhed. Derfor lærer Kirken: »og
Manden skal forlade Fader og Moder og holde fast ved sin
Hustru.« Man skulde nærmest have ventet, at det skulde
hedde: Qvinden skal forlade Fader og Moder og holde fast
ved sin Mand; thi Qvinden er jo den svagere. J Skriftens Ud-
tryk ligger en Anerkjendelse af Qvindens Betydning, og ingen
Ridder kunde være mere galant imod hende.

Hvad endelig den Forbandelse angaaer, der blev Manden
til Deel, da synes jo rigtignok den Omstændighed, at han i
sit Ansigts Sved skal æde sit Brød, med et eneste Ord at
jage ham ud af den første Kjærligheds Hvedebrods-Dage.
At denne Forbandelse ligesom al guddommelig Forhandelse-
hvad man oftere har erindret om, skjuler en Velsignelse i sig-
beviser forsaavidt Jntet her, som det dog altid maa forbehol-
des en senere Tid at erfare det. Det, jeg derimod vil er-
indre om, er, at den første Kjærlighed ikke er feig, at den
ikke frygter Farer, og at den derfor i denne Forhandelse vil
see en Vanskelighed, som ikke kan strække den.

Hvad gjør altsaa Vielsen? »den standser de Elskende«,
ingenlunde; men den lader det, der allerede var iBevægelse,
udvortes træde frem. Den gjør det Almeen-Menneskelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free