- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
117

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117

Spise-Værelser, den lille Sal med Fløidørene aabne nd til
Altanen, hvor Morgen-Solen faldt ind og en Vellugt af
Blomster, der kun aandede for Dig og Din Kjærlighed, strøm-
mede os imøde. Jeg vil nu ikke videre forfølge Dine dristige
Skridt, naar Du som en Gemse-Jæger springer fra een Spidse
til en anden. Kun det Princip, som laae til Grund for Dit
Arrangement, skal jeg lidt nærmere drøfte. Dit Princip var
aabenbart Hemmelighedsfuldhed, Mystification, forfinet Co-
quetteri, ikke blot Væggene i Dine Sale skulde være indfattede
i Glas, men selv Din Bevidstheds Verden skulde mangfoldig-
gjøres ved lignende Reflexions-Brydninger, ikke blot overalt
i Værelset, men ogsaa i Bevidstheden vilde Du overalt møde
hende og Dig, og Dig og hende. »Men for at det skal lade
sig gjøre, er al Verdens Riigdom ikke tilstrækkelig der hører
Aand hertil, et klogt Maadehold, hvormed der disponeres
over Aandens Kræfter. Man maa derfor være hinanden saa
fremmede, at Fortroligheden bliver interessant, saa fortrolige,
at det Fremmede bliver en pirrende Modstand. Det ægteska-
belige Liv maa ikke være en Slaabrok, man gjør sig magelig
i, men heller ei et Snorliv, der generer Bevægelserne; det
maa ikke være et Arbeide, der kræver anstrængende For-
beredelse, men heller ikke en dissolut Magelighed; det maa
bære Præget af det Tilfældige og dog maa man fjernt ahne
en Kunst; man skal just ikke stirre sig blind paa ved Dag og
Nat at prikke paa et Tæppe, der kan skjule Gulvet i den store
Sal, men derimod maa gjerne den ubetydeligste Opmærk-
somhed have et lille hemmelighedssuldt Mærke i Kanten; man
skal just ikke lade sit Navnetræk, hver Dag man spiser sammen,
sætte paa Kagen, og dog kan der gjerne være en lille tele-
graphisk Hentydning. Det gjelder om at holde det Punkt,
da man ahner Bevægelsens Kredsløb, det Punkt, da Gjen-
tagelsen begynder, saa fjernt som muligt; og da det dog ikke
ganske kan holdes borte, gjelder det at have indrettet sig saa-
ledes, at en Variation bliver mulig. Man har kun et vist
Jndbegreb af Texten vil man prædike sig op den første Søn-
dag, saa har man ikke blot ikke Noget til hele det følgende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free