- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
121

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

tryk, der blev i høi Grad farligt for den Paagjeldende, netop
fordi det var det Intet, hvoraf hun selv skabte sin Gjenstand,
og nu elskede sin Skabning; men dette er ikke Kjærlighed,
men Forførelfens Coquetteri. Den der derimod elsker, han
har tabt sig selv i en Anden, men idet han har tabt og glemt
sig selv i den Anden, er han den Anden aabenbar, og idet
han glemmer sig selv, erindres han i den Anden. Den der
elsker, han vil ikke ønske at blive sorvexlet med en Anden,
hverken en Bedre eller Ringere, og Den som ikke har denne
Ærbødighed for sig selv og for den Elskede, han elsker ikke.
J Almindelighed har derfor Hemmelighedsfuldhed fin Grund
i et Smaahedskræmmeri, der vil lægge en Alen til sin Væxt
Den der ikke har lært at forsmaae Sligt, han har aldrig elsket;
thi saa havde han følt, at, om han end lagde ti Alen til sin
Væxt, var han dog for ringe. Denne Kjærlighedens Ydmyg-
hed troer man i Almindelighed blot hører hjemme i Comedier
og Romaner, eller maa henfores til Convenients-Løgne i
Forlovelses-Dagene. Dette er imidlertid ingenlunde Tilfældet;
den er en sand og gavnlig, stadig Tugtemester, hver Gang
man vil udmaale Kjærlighed med Andet end med Kjærlighed
Om det end var det ringeste og ubetydeligste Menneske i Verden,
der elskede det meest begavede, den Sidste vilde dog, hvis der
var Sandhed i ham, føle, at alle hans Gaver lode et svæk-
gende Dyb tilbage, og at den eneste Maade, paa hvilken han
kunde tilfredsstille den Fordring, der laae i den Andens Kjær-
lighed, var ved at elske igjen. Lad os aldrig glemme, at man
ikke kan regne med ueensartede Størrelser. Den der derfor
i Sandhed har følt dette, han har elsket, men han har vist heller
ei frygtet for at berøve sig Noget, som ingen Værdi har for
ham — som saadant. Først Den, der er bleven fattig iVerden,
har vundet den sande Eiendomssikkerhed, og først Den, der
har tabt Alt, har vundet Alt. Jeg raaber derfor med Fenelon:
» Troer paa Kjærlighed den tager Alt, den giver Alt.« Og
det er i Sandhed en skjøn, en opløftende, en ubestridelig salig
Følelse saaledes at lade alt det Enkelte forsvinde under sig-
lade det blegne og som Taagebilleder flygte bort for Kjærlighedens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free