- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
126

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

havde ingen Grændse, hvorom det maatte hedde: hertil og ikke
videre; hun maatte styrte sig saa meget hun vilde, i hvilken
Retning hun vilde, Kredsen gav efter, men blev der alligevel.
Hun gik som i en Gangkurv, men denne var ikke flettet af Vidier,
den var sammenslynget af hendes Forhaabninger, Drømme,
Længsler, Ønsker, Angster, kort den var dannet af hendes
Sjæls hele Indhold. Han selv bevægede sig med en høi Grad
af Sikkerhed i denne Drømme-Verden, han opgav Jntet af
sin Værdighed, pretenderede og hævdede sin Auctoritet som
Mand og Herre. Det vilde have forstyrret hende, om han
ikke havde gjort det, det vilde maaskee have vakt en bange
Ahnclse hos hende, der havde ført hende til Opløsningen af
Hemmeligheden. Han syntes ikke blot ikke for Verden, men
end ikke for hende, at være saa opmærksom; og dog vidste
han ved sig selv, at hun intet Indtryk havde modtaget af ham
uden saaledes som han vilde det, dog vidste han, at det stod
ihans Magt med et eneste Ord .at hæve Trylleriet. Alt,
hvad der kunde virke ubehageligt paa hende, blev fjernet;
mødte der noget Saadant, saa fik hun i Form af oprigtig
Meddelelse, enten efter at have ladet hende udfritte sig, eller
ved aabenhjertigt at komme hende imøde, en Fremstilling, han
selv havde redigerct, stærkere eller svagere, eftersom han kunde
beregne Indtrykket. Han var stolt, frygtelig conseqvent, han
elskede hende, men han kunde dog ikke opgive den stolte Tanke,
i Nattens dybeste Stilhed eller i et Øieblik der laae udenfor
Tiden, at turde sige til sig selv: hun skylder mig dog Alt. ——
Jkke sandt, Du har med Interesse fulgt denne Skildring, hvor
ufuldkommen den end er lykkedes mig, fordi den fremkalder
for Din Sjæl et Billede, som Du sympathiserer med, som Du
maaskee engang vilde stræbe efter at udføre, hvis Du blev
Ægtemand Dette Ægteskab var altsaa et lykkeligt Ægteskab?
ja om Du saa vil; imidlertid svævede der dog et mørkt Fa-
tum over denne Lykke. Sæt-det slog feil for ham, sæt hun
pludselig ahnede Noget, jeg troer aldrig hun kunde tilgive
ham det; thi at han havde gjort det af Kjærlighed til hende,
det var hendes stolte Sjæl for stolt til at lade sig sige. Man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free