- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
144

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

her, og dog vel med Rette, har brugt for at charakterisere
den erobrende Natur, lade sig alle anvende paa og passe ab-
solut paa det naturlige Menneske; men det naturlige Menne-
ske er ikke det Høieste En Besiddelse er nemlig ikke et aande-
ligt dødt og ugyldigt om end juridisk kraftigt »Schein«, men
en stadig Erhvervelse Her seer Du atter, at den besiddende
Natur har den erobrende i sig; han erobrer nemlig som en
Landmand, der ikke sætter sig i Spidsen for sine Karle, og
fordriver sin Nabo, men han erobrer ved at grave i Jorden.
Det sande Store er altsaa ikke at erobre, men at besidde. Naar
Du nu her vil sige: »jeg vil ikke afgjøre, hvad der er det
Største, men jeg vil gjerne indrømme, at det er de to store
Formationer af Mennesker; Enhver maa nu afgjøre med sig
selv, hvilken han tilhører, og vogte sig for, ikke at lade sig
omkalfatre af en eller anden Omvendelfes-Apostel«, saa føler
jeg nok, at Du med det sidste Udtryk saa smaat har mig i
Kikkerten. Jeg vil imidlertid svare, det Ene er ikke blot større
end det Andet, men det Ene er der Mening i, det er der ikke
i det Andet. Det Ene har baade Forsætning og Eftersætning,
det Andet er blot Forsætning, og istedetfor Eftersætning en
betænkelig Tankeftreg, hvis Betydning jeg en anden Gang skal
forklare Dig, hvis Du ikke allerede veed den.

Vil Du nu vedblive at sige, at Du engang er en erob-
rende Natur, saa er det mig ligegyldigt; thi Du maa dog
indrømme mig, at det er større at besidde end at erobre. Naar
man erobrer, da glemmer man bestandig sig selv, naar man
besidder, da erindrer man sig selv, ikke til forfængelig Tids-
fordriv, men med al mulig Alvor. Naar man gaaer op ad
Bakke, da har man blot det Andet for Øie, naar man gaaer
ned ad Bakke, da maa man vaage over sig selv, over det rigtige
Forhold mellem Understøttelse-Z- og Tyngde-Punktet.

Dog, jeg gaaer videre. Du vil maaskee indrømme, at det
at besidde er vanskeligere end det at erobre, det at besidde
større end det at erobre, »naar jeg blot kan faae Lov at erobre,
saa skal jeg ikke være saa knap, men tvertimod meget rund-
haandct med Heftigheder til dem, der have Taalmodighed til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free