- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
145

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

at besidde, isærdeleshed hvis de skulde besindes tilbøielige til at
arbeide Haand i Haand med mig, ved at ville besidde mine
Erobringen Større er det, lad gaae, men skjønnere er det
ikke; mere ethisk er det, al Ærbødighed for Ethiken, men min-
dre æsthetisk tillige.« Lad os om dette Punkt gjøre os lidt
mere forstaaelige for hinanden. Der hersker vistnok blandt en
stor Mængde Mennesker en Misforstaaelse, der forvexler hvad
der er æsthetisk skjønt med hvad der æsthetisk skjønt lader sig
fremstille. Dette lader sig meget let forklare deraf, at den
æsthetiske Tilfredsstillelse, Sjælen har Trang til, søge de Fleste
i Læsning, eller ved Betragtning af Konstværker o. s.—v., hvor-
imod de forholdsviis ere meget faa, der selv skue det Æsthe-
tiske som det er i Tilværelsen, selv see Tilværelsen i æsthetisk
Belysning, og ikke blot ny«de den digteriske Reproduktion. Men
til en æsthetisk Fremstilling hører altid en Concentration i
Momentet, og jo rigere denne Concentration er, desto større
er den æsthetiske Virkning. Herved faaer nu det lykkelige,
det ubeskrivelige, det uendeligt indholdsrige Moment, kort Mo-
mentet ene Gyldighed. Enten er dette det ligesom prædestine-
rede Moment, der gjennemzittrer Bevidstheden, ved at vække
Forestillingen om Tilværelsens Guddommelighed, eller Mo-
mentet forudsætter en Historie. J første Tilfælde griber det
derved, at det overrasker, i andet Tilfælde er der vel en Hi-
storie, men den kunstneriske Fremstilling kan ikke dvæle ved
denne, kan blot antyde den i det Høieste, og haster nu til
Momentet. Jo mere den kan lægge ind heri, jo mere kunst-
nerisk bliver den. Naturen, har en Philosoph sagt, gaaer den
korteste Vei; man kunde sige, den gaaer slet ingen Vei, den
er med eet Slag tilstede paa eengang; og naar jeg vil fortabe
mig i Beskuelsen af den hvælvede Himmel, saa behøver jeg
ikke at vente til de utallige Himmellegemer faae dannet sig,
thi de ere alle paa eengang. Historiens Vei derimod er lige-
som Rettens saare lang og besværlig Nu træder Kunsten og
Poesien til og forkorter os Veien og fryder os i Fuldbring-
elsens Moment, den concentreret det Extensive i det Intensive.
Men jo betydningsfuldere det er, der skal frem, desto lang-
S— Kierkegaard. 11. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free