- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
152

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

passe paa to Ting, at de bestandig ere Bestemmelser ind efter,
og at de bestandig have Tidens Bestemmelse i sig. Ogsaa as
denne Grund indsees let, at denne Kjærlighed ikke lader sig
fremstille. Den drager sig bestandig indefter, og hendrager
(i god Forstand) sig i Tiden; men hvad der skal fremstilles
ved Reproduktion, det maa lade sig fremlokke, og dets Tid
maa lade sig forkorte. Det vil Du yderligere overbevise Dig
om, ved at overveie de Prædikater, man maa bruge om den
ægteskabelige Kjærlighed Den er trofast, bestandig, ydmyg,
taalmodig, langmodig, overbærende, oprigtig, noisom, aarvaagen,
varagtig, villig, glad. Alle disse Dyder have den Egenskab,
at de i Jndividet ere Bestemmelser ind efter. Jndividet kjæm-
per ikke mod udvortes Fjender, men udkjæmper sig selv, sin
Kjærlighed af sig selv. Og de have Bestemmelse af Tid; thi
deres Sandhed bestaaer ikke i, at de ere eengang for alle,
men at de bestandig ere. Og ved disse Dyder erhverves ikke
noget Andet, kun de selv erhverves. Den ægteskabelige Kjær-
lighed er derfor paa eengang, hvad du spotviis ofte har kaldt
den, den dagligdagse, og tillige den gudddommelige (i græsk
Forstand), og er den guddommelige derved, at den er den
dagligdagse. Den ægteskabelige Kjærlighed kommer ikke med
udvortes Tegn, ikke som den rige Fugl med Susen og Brusen,
men den er en stille Aands uforkrænkelige Væsen.

Dette Sidste har nu Du og alle erobrende Naturer ingen
Forestilling om. J ere aldrig i Eder selv, men bestandig
udenfor. Ja, saalænge enhver Nerve zittrer i Dig, hvad enten
Du sagte lister Dig omkring, eller Du fremtræder og Janitschar-
musikken i Dit Indre overdoVer Din Bevidsthed, ja saa synes
Du, at Du lever. Men naar Slaget er vundet, naar det
sidste Eccho af det sidste Skud er hendøet, naar de snelle
Tanker ligesom Ordonants-Officierer ile tilbage til Hoved-
qvarteret og melde, at Seieren er Din — ja da veed Du Intet
mere, da veed Du ikke at begynde; thi nu staaer Du først
ved den sande Begyndelse.

Det Du derfor afskyer under Navnet: Vane som uund-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free