- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
161

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161

Tænk Dig et Menneske, der var bleven Ægtemand uden
nogensinde ret at have gjort sig Rede for det Gthiske, der ligger
i Ægteskabet Han elskede med Ungdommens hele Lidenskab,
og blev nu pludselig ved en udvortes Anledning berørt af
den Tvivl, om ikke muligen Den, hvem han elskede, men
hvem han ogsaa var knyttet til ved Pligtens Baand, kunde
troe, at han dog egentlig blot elskede hende, fordi det var hans
Pligt. Han var jo i et lignende Tilfælde, som det ovenfor
antydede, ogsaa for ham syntes Pligten at vise sig i et Mod-
sætnings-Forhold til Kjærligheden; men han elskede, og hans
Kjærlighed var ham i Sandhed det Høieste, og altsaa vilde
hans Bestræbelse gaae ud paa at overvinde denne Fjende.
Han vilde altsaa elske hende, ikke fordi Pligten saa bød det,
ikke efter den fattige Maalestok for et quantum satjs, som
Pligten kunde afgive, nei, han vilde elske hende af sin hele
Sjæl, af al sin Kraft, og af al sin Formue; han vilde elske hende
selv i det Øieblik hvis det skulde være muligt, da Pligten
tillod ham at lade være. Du seer let Forvirringeu i hans
Tankegang. Hvad gjorde han? Han elskede hende af sin
ganske Sjæl; men netop dette byder jo Pligten, thi lad os
ikke sorvirres af deres Tale, som mene, at Pligten i Forhold
til Ægteskabet kun er et Jndbegreb af Cerimonibestemmelser.
Pligten er kun een, den at elske i Sandhed, i Hjertets inder-
lige Bevccgelse, og Pligten er ligesaa protensagtig som Kjærlig-
heden selv, og erklærer Alt helligt og godt, naar det er af
Kjærlighed, og nedtordner Alt, hvor skjønt og skuffende det
end er, naar det ikke er af Kjærlighed Du seer altsaa, at
ogsaa han havde faaet en urigtig Positionz men netop fordi
der var Sandhed i ham, saa gjør han, idet han ikke blot vil
gjøre det, Pligten byder, hverken mere eller mindre, end det,
Pligten byder. Det Mere, han gjør, det er egentlig det, at
han gjør det ; thi det er bestandigt det Mere, jeg kan gjøre,
at jeg kan gjøre, hvad den byder. Pligten byder, mere kan
den ikke; det Mere, jeg formaaer, det er at gjøre hvad den
byder, og i det Øieblik jeg gjør det, kan jeg i en vis Forstand
sige, at jeg gjør mere; jeg oversætter Pligten fra det Udvortes

S. Kierkegaard. 11. 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free