- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
175

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175

ikke kan elske, han er den Ulykkeligste af Alle. Og Du gjør
i Kaadhed det Samme, Du øver Dig i den Kunst at blive
gaadefuld for Alle. Min unge Ven! sæt der var Ingen, der
brød sig om at gjætte Din Gaade, hvad Glæde havde Du da
deraf ? Men fremfor Alt for Din egen Skyld, for Din Frel-
ses Skyld — thi jeg veed ingen Sjæls-Tilstand, man bedre
kan betegne som Fortabelse — ftands denne vilde Flugt, denne
Tilintetgjørelsens Lidenskab, der raser i Dig, thi det er det,
Du vil, Du vil tilintetgjøre Alt; Du vil mætte Tvivlens
Hunger i Dig paa Tilværelsen Dertil danner Du Dig, der-
til forhærder Du Dit Sind; thi det tilstaaer Du gjerne, Du
duer til Intet, kun dette forlyster Dig, at gaae syv Gange
omkring Tilværelsen, og blæse paa Basunen, og derpaa lade
det Hele gaae under, at Din Sjæl kan blive beroliget ja vee-
modig, at Du kan faae Eccho kaldet frem; thi Eccho lyder
kun i Tomhed. «

Dog ad denne Vei kommer jeg vel ikke videre med Dig,
desuden er mit Hoved om Du saa vil for svagt til at kunne
udholde, eller, som jeg vil, for stærkt til at finde Behag i, at
det bestandig svimler for mit Øie Jeg vil derfor begynde
Sagen fra en anden Side. Tænk Dig et ungt Menneske, i
den Alder da Livet ret begynder at faae Betydning for ham;
han er sund, reen, glad, aandelig begavet, selv riig paa Haab,
Enhvers Haab, der kjender ham; tænk Dig, ja det er haardt
at jeg skal sige det, at han tog Feil af Dig, at han troede,
Du var et alvorligt, prøvet, erfarent Menneske, hos hvem
man sikkert kunde søge Oplysning om Livets Gaader; tænk
Dig, at han henvendte sig til Dig med den elskelige Tillid,
der er Ungdommens Prydelse, med den uafviselige Fordring,
der er Ungdommens Ret — hvad vilde Du svare ham? Vilde
Du svare: ja jeg siger bare enten ——— eller; det vilde Du vel
neppe? Vilde Du, som Du pleier at udtrykke Dig, naar Du
vil betegne Din Modbydelighed for, at Andre besvære Dig
med deres Hjertes-Anliggender, stikke Hovedet ud af Vinduet
og sige: Huus forbi; eller vilde Du behandle ham som Andre,
der ville raadføre sig med Dig, eller søge Oplysning hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free