Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Dig, hvilke Du afviser, ligesom dem der kræve Præstepenge,
med de Ord, at Du kun er Logerende i Livet, ikke en bosid-
dende Mand og Familiefader? Dette vilde Du vel heller ikke.
Et ungt Menneske, aandelig begavet, er Noget, Du kun sætter
altfor megen Priis paa. Men Dit Forhold til ham var ikke
ganske som Du ellers ønskede det, det var ikke et tilfældigt
Sammenstød, der havde bragt Dig i Berøring med ham, Din
Ironi var ikke fristet. Skjøndt han var den Yngre, Du den
Ældre, saa havde han dog ved sin ædle Ungdommelighed
gjort Øieblikket alvorligt. Ikke sandt, Du vilde selv blive
ung, Du vilde føle, at der ligger noget Skj»ønt i at være ung,
men ogsaa noget saare Alvorligt, at det ingenlunde er en lige-
gyldig Sag, hvorledes man bruger sin Ungdom, at der ligger
et Valg for En, et virkeligt Enten — Eller? Du vilde føle,
at Det, det dog kommer an paa, ikke saa meget er at danne
sin Aand, som at modne sin Personlighed. Din Godmodighed,
Din Sympathi var sat i Bevægelse, ud af den vilde Du tale
til ham; Du vilde styrke hans Sjæl, bestyrke ham i den
Tillid, han havde til Verden, Du vilde forsikkre ham, at der
er en Magt i et Menneske, der kan trodse hele Verden, Du
vilde lægge ham ret stærkt paa Hjerte at bruge Tiden. Alt
dette kan Du gjøre, og naar Du vil, kan Du gjøre det smukt.
Men agt nu vel paa, hvad jeg vil sige Dig, unge Menneske;
thi skjøndt Du ikke er ung, nødsages man dog altid til at
kalde Dig saa. Hvad gjorde Du nu her? . Du anerkjendte,
hvad Du ellers ikke- vil anerkjende, Betydningen af et Enten—
Eller, og hvorfor, fordi Din Sjæl var bevæget af Kjærlighed
til det unge Menneske; og dog bedrog Du jo ham paa en
Maade, thi han vil maaskee træffe sammen med Dig til andre
Tider, hvor det ingenlunde er Din Leilighed at anerkjende
det. Der seer Du en sørgelig Følge af, at et Menneskes Væ-
sen ikke kan harmonisk aabenbare sig. Du troede at gjøre det
Bedste, og dog har Du maaskee skadet ham; maaskee han sna-
rere vilde have kunnet holde sig ligeoverfor Din Mistillid til
Livet, end finde Hvile i den subjektiv svigagtige Tillid, Du
bibragte ham. Tænk Dig, at Du efter nogle Aars Forløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
