- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
182

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

derfor om et Menneske valgte det Urette, saa vil han dog,
netop paa Grund af den Energi, hvormed han valgte, opdage,
at han valgte det Urette. Jdet nemlig Valget er foretaget
med hele Personlighedens Inderlighed, er hans Væsen luttret
og han selv bragt i et umiddelbart Forhold til den evige
Magt, der allestedsnærværende gjennemtrænger hele Tilvæ-
relsen. Denne Forklarelse, denne høiere Indvielse opnaaer
aldrig Den, der blot vælger æsthetisk. Rhythmen i hans Sjæl
ser trods al dens Lidenskab dog kun en spiritus lenjs.

Som en Cato tilraaber jeg Dig da mit Enten-Eller, og
dog ikke som en Cato; thi min Sjæl har endnu ikke erhvervet
den resignerede Kulde, han var iBesiddelse af. Men jeg veed
det, kun denne Besværgelse, hvis jeg har den tilstrækkelige Kraft,
vil være istand til at vække Dig, ikke til en Tankens Virksom-
hed, thi den mangler Du ikke, men til Aandens Alvor.
Maaskee vil det lykkes Dig ogsaa uden den at udrette Meget,
maaskee endog at forbause Verden (thi jeg er ikke knap), og
dog vil Du gaae Glip af det Høieste, af det Eneste, der i Sand-
hed giver Livet Betydning, maaskee vil Du vinde den ganske
Verden og tabe Dig selv.

Hvad er det da jeg adskiller i mit Enten-Eller? Er
det Godt og Ondt? Nei, jeg vil kun bringe Dig paa det
Punkt, at dette Valg i Sandhed faaer Betydning for Dig.
Derom er det at Alt dreier sig. Naar man først kan faae
et Menneske til at staae paa Skilleveien saaledes, at der ingen
Udvei er for ham uden ved at vælge, saa vælger han det
Rette. Skulde dets derfor skee, at Du, inden Du fik læst denne
lidt udforligere Undersøgelse, der atter tilsendes Dig i et Brevs
Form, følte, at Valgets Øieblik var der, saa kast det Øvrige
bort, bryd Dig aldrig om det, Du har Jntet tabt; men vælg,
og Du skal see, hvilken Gyldighed der ligger deri, ja ingen
ung Pige kan være saa lykkelig ved sit Hjertes Valg, som en
Mand, der har vidft at vælge. Enten skal man altsaa leve
æsthetisk, eller man skal leve ethisk. Her er, som sagt, endnu
ikke i strengere Forstand Tale om et Valg; thi Den, som
lever æsthetisk, vælger ikke, og Den som, efterat det Ethiste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free