- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
187

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187

ad en Familiefader, og dog mener jeg, at det i Sandhed er
et forfærdeligt Argument mod den, hvis den Jntet har at
svare. Er Livets Gang standset, kan maaskee den Generation,
der nu er, leve af at betragte, hvad skal den følgende leve af?
Af at betragte det Samme? Den sidste Generation har jo
Intet udrettet, Jntet efterladt, der skal medieres. See her
kan jeg atter slaae Dig sammen med Philosopherne, og sige
til Eder: J gaae dog Glip af det Høieste. Min Stilling som
Ægtemand kommer mig her til Hjælp, til bedre at kunne op-
lyse hvad jeg mener. Hvis en Ægtemand vilde sige, det fuld-
komne Ægteskab er det, hvor der ingen Børn er, saa vilde han
gjøre sig skyldig i den samme Misforstaaelse som Philosopherne.
Han gjør sig selv til det Absolute, og dog vil enhver Ægte-
mand føle, at det er usandt og uskjønt, og at det, at han selv
bliver til Moment, som han bliver ved et Barn, er langt sandere.
· Dog jeg er maaskee allerede gaaet for vidt, jeg har ind-
ladt mig paa Undersøgelser, jeg maaskee slet ikke burde, deels
fordi jeg ikke er Philosoph, deels fordi det ingenlunde er min
Hensigt at underholde mig med Dig om et eller andet Phænomen
i Tiden, men vel at tiltale Dig, at lade Dig paa enhver Maade
føle, at Du er den Tiltalte. Da jeg imidlertid engang er kommen
saa vidt, saa vil jeg dog lidt nøiere overveie, hvorledes det hænger
sammen med den philosophiske Mediation af Modsætningerne.
Skulde det, jeg her har at sige, mangle Stringents, saa har det
maaskee lidt mere Alvor, og det er ogsaa alene af den Grund, det
her bliver fremsat; thi jeg agter ikke at concurrere til nogen «
philosophisk Værdighed, men vel, da jeg engang har faaet
Pennen i Haanden, ogsaa med den at forsvare, hvad jeg ellers
sorsvarer paa andre og bedre Maader.

Saasandt der altsaa er en tilkommende Tid, saa sandt
er der et Enten-Eller. Den Tid, i hvilken Philosophen le-
ver, er da ikke den absolute Tid, den er selv et Moment,
og det er altid en betænkelig Omstændighed, naar en Philo-
sophi er ufrugtbar, ja det maa ansees for en Vanære for den,
ligesom man i Orienten anseer Ufrugtbarhed for en Skjend-
sel. Tiden bliver altsaa selv Moment, og Philosophen bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free