- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
191

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191

Verden, og han taber sig selv; dette kan aldrig hænde
Den der lever for Friheden, om han end tabte nok saa meget.

For Friheden kjæmper jeg derfor (deels her i dette Brev;
deels og fornemlig i mig selv), for den tilkommende Tid, for
Enten-Eller. Det er den Skat, jeg agter at efterlade Dem,
jeg elsker i Verden. Ja dersom min lille Søn i dette Øie-
blik var i den Alder, at han ret kunde forstaae mig, og min
sidste Time var kommen, da vilde jeg sige til ham: jeg efter-
lader Dig ikke Formue, ikke Titler og Værdigheder; men jeg
veed, hvor der ligger en Skat begravet, der kan gjøre Dig
rigere end hele Verden, og denne Skat tilhører Dig, og Du
skal end ikke takke mig for den, at Du ikke skal tage Skade
paa Din Sjæl ved at skylde et Menneske Alt; denne Skat er
nedlagt i Dit eget Indre: der er et Enten-Eller, der gjør
et Menneske større end Englene.

Her vil jeg afbryde denne Betragtning. Den tilfreds-
stiller Dig maaskee ikke, Dit graadige Øie sluger den uden at
Du mættes, men det ligger deri, at Øiet er det, der sidst
mættes, især naar man som Du ikke hungrer, men blot lider
af en Øiets Lyst, der ikke kan tilfredsstilles-.

Det, der da træder frem ved mit Enten-Eller, er det
Ethiske. Der er derfor endnu ikke Tale om Valget af Noget,
ikke Tale om Realiteten af det Valgte, men om Realiteten
af det at vælge. Dette er imidlertid det Afgjørende, og det
er dertil jeg vil stræbe at vække Dig. Til dette Punkt kan
det ene Menneske hjælpe det andet; naar han er kommen her-
til, da bliver den Betydning, det ene Menneske kan have for
det andet, mere underordnet. Jeg har i et foregaaende Brev
bemærket, at det at have elsket giver et Menneskes Væsen en
Harmoni, som aldrig tabes ganske; nu vil jeg sige, det at
vælge giver et Menneskes Væsen en Høitidelighed, en stille
Værdighed, som aldrig tabes ganske. Der gives Mange, der
sætte en overordentlig Priis paa at have skuet en eller anden
mærkelig verdenshistorisk Individualitet Ansigt til Ansigt.
Dette Indtryk glemme de aldrig, det har givet deres Sjæl
et idealt Billede, som adler deres Væsen ; og dog er selv dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free