- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
231

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231

bliver først derved at jeg vælger det, og ellers var mit Valg
en Illusion. «

Men hvad er det da, jeg vælger, er det Dette eller Hiint?
Nei, thi jeg vælger absolut, og absolut vælger jeg jo netop
derved, at jeg har valgt ikke at vælge Dette eller Hiint. Jeg
vælger det Absolute, og hvad er det Absolute? Det er mig
selv i min evige Gyldighed. Noget Andet end mig selv kan
jeg aldrig vælge som det Absolute, thi vælger jeg noget An-
det, da vælger jeg det som en Endelighed, og vælger det alt-
.saa ikke absolut. Selv Jøden, der valgte Gud, valgte ikke absolut,
thi vel valgte han det Absolute, men han valgte det ikke absolut, og
derved ophørte det at være det Absolute, og blev en Endelighed.

Men hvad er da dette mit Selv? Dersom jeg vilde tale
om et første Øieblik, et første Udtryk derfor, saa er mit Svar:
det er det Abstrakteste af Alt, der dog tillige i sig er
det Concreteste af Alt — det er Friheden. Lad mig her an-
stille en lille ’psychologisk Iagttagelse. Man hører ofte nok
Folk give deres Misfornoielse Luft i Klage over Livet, man
hører dem ofte nok ønske. Tænk Dig nu en saadan Stymper;
lad os springe de Ønsker over, der her Intet oplyse, fordi
de ligge i det aldeles Tilfældige. Han ønsker: gid jeg havde
hiint Menneskes Aand, eller hiin Mands Talent o.s.v., ja,
for at gaae til den yderste Spidse —: gid jeg havde hiint
Menneskes Fasthed. Slige Ønsker hører man hyppigt nok,
men har Du nogensinde hørt et Menneste for Alvor ønske,
at han kunde blive en Anden, det er saa langt fra, at det
netop er charakteristisk for hvad man kalder ulykkelige Jndi-
vidualiteter, at de klamre sig meest fast om sig selv, at de
trods alle deres Lidelser dog for al Verdens Priis ikke vilde
ønske at være en Anden, Noget der har sin Grund i, at saa-
danne Jndividualiteter ere Sandheden meget nær, og de føle
Personlighedens evige Gyldighed, ikke i dens Velsignelse men
i dens Qval, om de end have beholdt dette aldeles abstrakte
Udtryk for Glæden deri tilbage, at de dog helst ville blive
sig selv. Men nu han med de mange Ønsker, .han mener dog
bestandig at blive sig selv. uagtet Alt blev forandret. Altsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free