Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
er der i ham selv Noget, der er absolut i Forhold til alt
Andet, Noget, hvorved han er Den, han er, om saa end For-
andringen, han ved sit Ønske opnaaede, var den størst mulige.
At han er i en Misforstaaelse, skal jeg senere vise, men her
vil jeg blot finde det abstrakteste Udtryk for dette »Selv«,
der gjør ham til Den, han er. Og dette er ikke Andet end
Friheden. Der lod sig virkelig ad denne Vei føre et høist
plausibelt Beviis for Personlighedens evige Gyldighed; ja
endog en Selvmorder vil dog egentlig ikke as med sit Selv,·
ogsaa han ønsker, han ønsker en anden Form for sit Selv,
og man kan derfor vel finde en Selvmorder, der i høieste
Grad var overbeviist om Sjælens Udødelighed, men hvis hele
Væsen var saa hildet, at han ved dette Skridt troede at finde
den absolute Form for sin Aand.
Dog, Grunden, hvorfor det kan forekomme et Individ
saaledes, som om han bestandig kunde forandres og dog blev
den Samme, som om hans inderste Væsen var en algebraisk
Størrelse, der kunde betegne, hvad det skulde være, ligger i,
at han er urigtigt stillet, at han ikke har valgt sig selv, ikke
har Forestilling derom, og dog ligger der selv i hans Ufor-
stand en Anerkjendelse af Personlighedens evige Gyldighed.
Den der derimod er rigtigt stillet, ham gaaer det anderledes-
Han vælger sig selv, ikke i endelig Forstand, thi saa blev jo
dette »Selv« en Endelighed, der gik med mellem andre
Endeligheder, men i absolut Forstand; og dog vælger han
jo sig selv og ikke en Anden. Dette Selv, han saaledes vælger,
er uendelig concret, thi det er ham selv, og dog er det ab-
solut forskjelligt fra hans tidligere Selv, thi han har valgt
det absolut. Dette Selv har ikke været til før, thi det blev
til ved Valget, og dog har det været til, thi det var jo »ham selv.«
Valget gjør her paa eengang de to dialektiske Bevægel-
ser, det, der vælges, er ikke til og bliver til ved Valget,
det, der vælges, er til, ellers var det ikke et Valg. Dersom
nemlig det, jeg valgte, ikke var til, men blev absolut til ved
Valget, saa valgte jeg ikke, saa skabte jeg; men jeg skaber
ikke mig selv, jeg vælger mig selv. Medens derfor Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
