- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
234

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

det Absolute, saa er det ikke det Absolute, jeg elsker, jeg elsker
ikke absolut, thi jeg elsker nødvendigt; saasnart jeg elsker frit
og elsker Gud, da angrer jeg. Og skulde der ingen anden
Grund være til, at Udtrykket for min Kjærlighed til Gud
var Anger, saa er der den, at han har elsket mig først. Og
dog er dette en ufuldkommen Betegnelse, thi kun naar jeg væl-
ger mig selv som skyldig, vælger jeg absolut mig selv, hvis
jeg overhovedet skal vælge mig selv absolut saaledes, at det
ikke er identisk med at skabe sig selv; og om det var Fade-
rens Brøde, der var gaaet i Arv paa Sønnen, han angrer
denne med, thi kun saaledes kan han vælge sig selv, vælge
sig absolut; og om Taarerne næsten vilde udslette ham Alt,
han holder ved at angre, thi kun saaledes vælger han sig selv.
Hans Selv er ligesom udenfor ham, og det skal erhverves,
og Angeren er hans Kjærlighed dertil, fordi han vælger det
absolut, af den evige Guds Haand.

Hvad jeg her har fremsat er ikke Katheder-Viisdom, det
er Noget, ethvert Menneske kan fremsætte, der vil det, og
som ethvert Menneske kan ville, naar han vil. Jeg har ikke
lært det i Høresalene, jeg har lært det i Dagligstuen,
eller om Du vil, i Børnestuen, thi naar jeg seer min lille
Søn løbe over Gulvet, saa glad, saa lykkelig, da tænker jeg,
hvo veed, om jeg dog ikke har havt megen skadelig Indfly-
delse paa ham. Gud veed det, jeg bærer al mulig Omsorg
for ham, men denne Tanke beroliger mig ikke. Da siger jeg
til mig selv, der vil komme et Øieblik i hans Liv, da ogsaa
hans Aand vil modnes i Valgets Øieblik da vil han vælge
sig selv, da vil han angre ogsaa hvad Skyld der fra mig kan
hvile paa ham. Og det er smukt, at en Søn angrer Fade-
rens Brøde, og dog vil han ikke gjøre det for min Skyld,
men fordi han kun saaledes kan vælge sig selv. Lad der saa
skee, hvad der skal skee, ofte kan det, man anseer for det
Bedste, have de skadeligste Følger for et Menneske, men
Alt dette er dog Intet. Jeg kan gavne ham meget, det
skal jeg bestræbe mig for, men til det Høieste kan han kun
gjore sig selv. See, derfor er det, at Mennesker have saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free