- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
249

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249

den er absolut iMomentet. Nu hører man ofte Folk sige, at
det eneste Middel er, at man aldeles afholder sig derfra.
Dette er en meget urigtig Methode, som ogsaa kun lykkes en
Tid lang. Tænk Dig et Menneske, der var forfalden til Spil.
Lysten vaagner med al sin Lidenskab, det er, som stod hans
Liv paa Spil, hvis den ikke blev tilfredsstillet; er han istand
til at sige til sig selv, i dette Øieblik vil jeg ikke, først om
en Time vil jeg, saa er han helbredet. Denne Time er Con-
tinueerligheden, der frelser ham. Den der lever æsthetisk, hans
Stemning er altid excentrisk, fordi han har sit Centrum i
Peripherien. Personligheden har sit Centrum i sig selv, og
Den som ikke har sig selv, han er excentrisk. Den der lever
ethisk, hans Stemning er centraliseret, han er ikke i Stem-
ningen, han er ikke Stemning, men han har Stemning og har
Stemningen i sig. Det, han arbeider for, er Continueerlig-
heden, og denne er altid Stemningens Mester. Hans Liv
mangler ikke Stemning, ja, det har en Total-Stemning; men
denne er erhvervet, det er hvad man kunde kalde æquale
temperamentum, men dette er ingen -æsthetisk Stemning, og
intet Menneske har den af Naturen eller umiddelbart.

Men den, som nu uendeligt har valgt sig selv, kan han
sige, nu eier jeg mig selv, jeg forlanger intet Mere, og mod
alle Verdens Omfkiftelser sætter jeg den stolte Tanke: jeg er
den, jeg er? Ingenlunde! Dersom et Menneske vilde udtrykke
sig saaledes, saa vilde man let see, at han var paa Afveie.
Grundfeilen laae da ogsaa i, at han ikke i strengeste Forstand
havde valgt sig selv; han havde vel valgt sig selv, men uden-
for sig selv; han havde opfattet det at vælge aldeles abstrakt
og ikke grebet sig selv i sin Concretion; han havde ikke valgt
saaledes, at han i Valget blev i sig selv, iførte sig sig selv;
han havde valgt sig selv efter sin Nødvendighed, ikke i sin
Frihed; han havde taget det ethiske Valg æsthetisk forfænge-
ligt. Jo betydningsfuldere det er i sin Sandhed, der skal
frem, desto farligere ere ogsaa Afveiene, og saaledes viser sig
ogsaa her en forfærdelig Afvei. Jdet Jndividet har grebet
sig i sin evige Gyldighed, saa overvælder denne ham med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free