- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
256

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

. er der en Fortvivlelse, der formaaer det, der er en Trods,
der byder Gud selv Spidsen. Men det er tillige et Forræ-
deri mod Menneskeslægten Vel gjør Du ogsaa Forskjel paa
Sorg, men Du mener dog, at der er en Differents, der er
saa stor, at det er en Umulighed at bære den Sorg som saa-
dan. Men er der en saadan Sorg til, saa staaer det ikke til
Dig at afgjøre, hvilken den er; den ene Differents er ligesaa
god som den anden, og Du har sorraadt Menneskets dybeste
og helligste Ret eller Naade. Det er et Forræderi mod det
Store, en lav Misundelse; thi det løber dog ud paa, at de
store Mænd ikke have været forsøgte i de farligste Prøvelser,
at de ere slupne nemt til deres Hæder, at ogsaa de vilde
bukket under, hvis den overmenneskelige Fristelse, Du taler
om, var paakommet dem. Og er det da paa den Maade, Du
agter at hædre det Store, ved at forkleine det, paa
den Maade, Du agter at give det Vidnesbyrd, ved at
fornegte det? i

Og nu misforstaa mig ikke. Jeg er ikke det Menneske,
som mener, at man ikke skal sørge, jeg foragter denne usle
Forstandighed, og naar jeg kun har Valget herimellem, saa
vælger jeg Sorgen. Nei, jeg veed, at det at sørge er skjønt,
og at der er Fynd i Taarer; men jeg veed ogsaa, at man
ikke skal sørge som Den der ikke har Haab. Der er en abso-
lut Modsætning mellem os, som aldrig kan hæves-. Jeg kan
ikke leve under æsthetiske Bestemmelser, jeg føler, at mit Livs
Helligste gaaer under, jeg fordrer et høiere Udtryk, og dette
giver det Ethiske mig. Og her saaer først Sorgen sin sande
og dybe Betydning. Bliv ikke stødt over hvad jeg her siger,
ophold Dig ikke over, at jeg, medens jeg taler om den Sorg,
som for at bæres behøver Helte, kan tale om Børn. Det er
Tegn paa et velartet Barn, at det har Tilbøielighed til at
bede om Forladelse, uden alt for meget at overveie, om det
har Ret eller ikke, og saaledes er det Tegn paa et høimo-
digt Menneske, paa en dyb Sjæl, at han er tilbøielig til at
angre, at han ikke gaaer i Rette med Gud, men angrer og
elsker Gud i sin Anger. Uden dette er hans Liv Intet, kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free