Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
jeg mig; jeg taaler intet Oprør, jeg vil ikke, at Noget i Ver-
den skal fraliste mig, hvad jeg har modtaget af Guds Haand
som en Naadegave. Jeg jager ikke Sorgen bort, søger ikke at
glemme den, men jeg angrer. Og er Sorgen end af den
Art, at jeg ikke selv er Skyld i den, jeg angrer, at jeg har
ladet den faae Magt over mig, jeg angrer, at jeg ikke strax
har henfort den til Gud, og hvis dette var skeet, havde den
ingen Magt faaet til at bedaare mig.
Tilgiv mig, at jeg atter her taler om Børn. Naar et
Barn gaaer og tviner og vil hverken det Ene eller det Andet,
saa siger man: Du vil vel have Noget at græde for, og denne
Methode skal være ypperlig. Saaledes med mig; thi hvor
meget man kommer til Skjels Aar og Alder, man beholder
dog altid Noget af Barnet. Naar jeg da tviner, saa siger
jeg til mig selv: Du vil nok have Noget at græde for, og da
soretager jeg Forvandlingen. Og det kan jeg forsikkre Dig,
det er saare velgjørende for et Menneske; thi de Taarer, den
æsthetisk Sørgende udgyder over sig selv, ere dog hykkelske
Taarer og frugte Jntetz men det, at føle sig skyldig, er vir-
kelig Noget at græde for, og Angerens Taarer er der en
evig Velsignelse i. Da Frelseren drog op til Jerusalem og
græd over den store Stad, der ikke vidste hvad der tjente til
dens Bedste, da var det vel muligt, at han ogsaa kunde have
bevæget den til at græde med, men hvis det havde været
æsthetiske Taarer, da havde det kun saare lidet baadet, og dog
har vel Verden ikke seet mange Tragedier som den, da det
udvalgte Folk blev forskudt. Havde det været Angerens Taa-
rer, ja, da havde der været Fynd i dem, og dog var der jo
her Talen om at angre Mere end sin egen Skyld; thi det
var jo ikke den Slægt, som netop da levede,"der var den
eneste skyldige, det var Forfædrenes Brøde, der hvilede paa
den. Og her viser Angeren sig i hele sin dybe Betydning;
thi medens den paa een Maade isolerer mig, saa knytter den
mig paa en anden Maade Uopløseligt til hele Slægten; thi
mit Liv begynder jo ikke i Tiden med Intet, og kan jeg ikke
angre det Forbigangne, saa er Friheden en Drøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
