- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Andet Bind /
266

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266

usvaekket til det sidste Øieblik Du veed maaskee ikke, at der
existerer et Brev fra ham til hans Broder, Justitsraaden,
hvori han underrettede denne om sit Forehavende. Jeg lader
en Afskrist deraf følge hermed. Det har en rystende Sand-
hed og er et høist objectivt Udtryk for den fuldkomne Jsola-
tions sidste Agoni.««) ·
Den stakkels Ludvig var vistnok ikke religiost bevæget,
men dog var han mystisk bevæget; thi det Eiendommelige ved
det Mystiske er ikke det Religiose, men Jsolationen, i hvilken
Jndividet, uden at agte noget Forhold til den givne Virke-
lighed, vil sætte sig i umiddelbar Rapport til det Evige. At
man, saasnart man nævner det Ord: Mystisk, nærmest og
strax tænker paa noget Religiost, har sin Grund deri, at det
Religiose har en Tilbøielighed til at isolere Jndividet, Noget
den simpleste Iagttagelse kan overbevise Dig om. Du gaaer
maaskee sjeldnere»i Kirke; men er vel desto mere iagttagende.

Ot) »Høistcerede Hr. Justitsraad! .

Jeg skriver til Dem, fordi De paa en Maade er mig den
Nærmeste, paa en anden Maade er De mig ikke nærmere end an-
dre Mennesker. Naar De modtager disse Linier, er jeg ikke mere.
Skulde Nogen spørge Dem om Grunden, saa kan De sige, der var
engang en Prindsesse, som hed Morgenskjøn, eller noget andet
Lignende; thi saaledes vilde jeg selv svare, hvis jeg kunde have
havt den Glæde at overleve mig selv. Skulde Nogen spørge Dem
om Anledningen, kan De sige, at det var i Anledning af den store
Jldebrand. Skulde Nogen spørge Dem om Tiden, kan De sige,
at det var i den for mig saa mærkelige Juli Maaned. Skulde
Ingen spørge Dem om nogen af Delene, saa skal De intet svare.

Jkke anseer jeg et Selvmord for noget Roesværdigt. Det er ikke
as Forfængelighed jeg har besluttet mig dertil. Derimod troer jeg
paa Rigtigheden af den Sætning, at intet Menneske kan taale at
see det Uendelige. Det har viist sig engang for mig i intellectuel
Henseende, og Udtrykket derfor er Uvidenhed. Uvidenhed er nemlig
det negative Udtryk for den uendelige Viden. Et Selvmord er
det negative Udtryk for den uendelige Frihed. Det er en Form
af den uendelige Frihed, men den negative Form. Held Den, som

finder den positive.
Med Hoiagtelse
Deres ærbødige.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/2/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free